Marketingprojektleder

Ledernes Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation
Marketingprojektleder til Ledernes Hovedorganisation (barselsvikariat)
Vil du være med til at lede strategiske projekter og kampagner i en af Danmarks største interesseorganisationer? Er du en mester til at drive mange projekter, og sætter du en ære i at følge dem helt til dørs? Har du allerede erfaring med eksekvering i de digitale kanaler? Er du god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder inden for marketing, kommunikation og digitalisering? Så er jobbet som marketingprojektleder hos en af Danmarks bedste arbejdspladser måske noget for dig.
Som marketingprojektleder bliver du en del af kommunikation- og marketingafdelingen med i alt 20 medarbejdere. Vores kerneopgave er at levere forretningsstrategisk kommunikation og marketing til de tre organisationer; Lederne (for ledere), Virksom (for selvstændige) og PRO (for funktionærer uden personaleansvar).
 
Vi går en spændende tid i møde med ambitiøse mål om vækst, øget fokus på positionering, fortsat høj medlemstilfredshed og markedsføring af tilkøbsprodukter.
 
Som marketingprojektleder bliver du en nøglespiller i forhold til at projektlede og eksekvere værdiskabende indsatser, som bidrager til at nå vores mål. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den øvrige afdeling og får en central rolle i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Spotte, konceptudvikle og eksekvere værdiskabende projekter, som bidrager til at nå vores strategiske mål.
  • Fælles for projekterne er, at de ofte har en kommerciel karakter og er med til at styrke vores profil og brand.
  • Du skal udvikle og eksekvere kampagner i samarbejde med dine kolleger i team Content og team Digital under projektledelse af dig.
  • Sikre fremdrift på indsatserne, herunder en struktureret planlægning, klar rollefordeling, stærk strategieksekvering samt kvalitetssikring af leverancer.
  • Opsætte mål og afrapportere på resultater samt udarbejde ledelsespræsentationer.
  • Være kontaktperson over for bureauer og interne interessenter.
  • Optimere, justere og komme med forslag til forbedringer på igangværende kampagner.

Vi leder efter dig, der kan:
Træde ind i stillingen med et højt drive, et godt strategisk overblik samt evnen til at have mange bolde i luften samtidig. Du er både kreativ og kommercielt tænkende. Du kan spotte og eksekvere projekter med både målgruppens- og forretningens behov i centrum. Du er handlingsorienteret, arbejder struktureret, er god til at få tingene til at ske, og du evner at skabe følgeskab i dit arbejde.
  • Du har et godt overblik og en god forståelse for kampagner, der er integrerede på flere forskellige platforme og mediekanaler, med andre ord skal du kunne sikre den røde tråd hele vejen igennem
  • Du er god til at eksekvere kampagnerne effektivt i samarbejde med et bredt team.
  • Er en talentfuld projektleder, der elsker at skabe struktur på opgaven og holde fast til den er i mål.
  • Du har 3-­5 års erfaring og dybdegående kendskab til digitale discipliner.
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og markedsføring på bachelor- eller kandidatniveau.
  • Du har en stærk personlig interesse for marketing og digitale trends.

Vi tilbyder: 
Et barselsvikariat i en spændende og udfordrende stilling, hvor vi giver plads til din personlige og faglige udvikling. Vi lægger vægt på løbende kompetenceudvikling af vores medarbejdere, og tilbyder attraktive ansættelsesvilkår i form af gode medarbejderforhold og personalegoder: 
 
  • Individuel løn efter kvalifikationer og pensionsordning
  • Fleksibel arbejdstid med 38 timers arbejdsuge uden højeste arbejdstid
  • Mulighed for fortsat at udvikle dig i jobbet, blandt andet gennem kurser i Ledernes Kompetencecenter
  • Sundheds- og tandlægeforsikring
  • Kantine- og morgenmadsordning
  • En arbejdsplads med velfungerende personaleforeninger og mulighed for at deltage i
    sociale arrangementer som f.eks. kunstforeningens udstillinger og fredagsbar
  • Massage- og frisørordning samt mulighed for at deltage i yoga, outdoorfitness og zumba
 
Ledernes Hovedorganisation er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen. 
 
Arbejdet finder sted på vores hovedkontor i Vermlandsgade 65, København S, hvor der er fri parkering.

Er du den rette? 
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest torsdag den 2. maj 2019.

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Klik her for at sende din ansøgning.
 
Forventet startdato hurtigst muligt, gerne 1. juni 2019. 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Senior brand manager Daniella Jansler på dja@lho.dk eller på telefon 31979737, alternativt kan du kontakte Kommunikations- & Marketingchef Pia Funch Braskhøj på pfb@lho.dk eller på telefon 23632942.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. maj

Info

Virksomhed
Ledernes Hovedorganisation
Stillingsbetegnelse
Marketingprojektleder
Kontakt
Daniella Jansler
dja@lho.dk
Telefon: 31979737
Website
Indrykningsdato
15-04-2019
Ansøgningsfrist
2. maj
Adresse
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.