Chefkonsulent

LEAD Agency
LEAD Agency
Ambitiøs chefkonsulent med sundhed i blodet
Er du en skarp rådgiver og dygtig strateg med flair for at styre projekter med mange partnere og en vifte af komplekse problemstillinger inden for sundhed og life science? Trives du med kreative teams, komplekse kommunikationsudfordringer og med ansvaret for at styre spændende sundhedsprojekter fra A til Z? Og vågner du begejstret ved tanken om dagens sundhedsnyt om vacciner, udfordringer i almen praksis og det seneste udspil til en sundhedsreform?
Så kan det meget vel være dig, vi har brug for.
 
Hos LEAD Agency oplever vi stor vækst i vores opgaver inden for sundhed og life science. Derfor er vi på jagt efter en erfaren seniorkompetence på området til at udvikle, rådgive og ikke mindst styre opgaver i samarbejde med resten af vores stærke sundhedsteam. 
 
På dit bord kommer der til at ligge opgaver om bekæmpelse af svær overvægt, tidligere opsporing af kræft, styrket indsats over for depression, moderne diagnostik, en kommende sundhedsreform, innovative projekter for hjertepatienter og meget, meget mere. Hvis det fortsat fanger dig, skal du bestemt læse videre. 
 
Du bliver en del af branchens stærkeste team på sundhedsområdet – 360 grader rundt om kom¬muni¬kationsfeltet med solide kompetencer inden for Public Affairs, forretningsstrategi, politisk innovation, PR, kampagner, branding og sociale medier. 
 

Hvem er du?

Du har flere års erfaring som konsulent, og du elsker at:

 

  • Rådgive ambitiøse virksomheder og organisationer om analyse, strategi, interessenter og konkrete kommunikationsindsatser

  • Nørde ned i problemstillinger på sundhed og det seneste udspil til life science strategi og bedre kræftdiagnostik

  • Innovere og udvikle nye løsninger til kunder, der konstant præsenterer teamet for nye udfordringer

  • Facilitere workshops, møder og kreative sessioner med kollegaer, kunder og interessenter

  • Sætte dig ind i nye sundhedsudfordringer og opgaver samt at udvikle din viden og kompetencer inden for hele kommunikationsfeltet

  • Udvikle og sælge nye projekter og kreative løsninger til potentielle kunder

  • Drive salg og forretning på sundhed og life science i tæt samarbejde med dine kollegaer

  • Inspirere vores kunder til at påvirke samfundet i en positiv retning

 

Hvad lover vi dig?

 

  • Et kommunikationshus i vækst med mange fagligheder og kompetencer, der arbejder       på kryds og tværs - men med samme mål om positivt at påvirke den verden, vi lever i

  • Et fast team, der med forskellige kernekompetencer har lyst til at dele viden og erfaring med dig

  • En række kollegaer, der går lige så meget op i sundhed som dig og kan medvirke til også at udvikle din viden og kompetencer på området

  • Hårdtarbejdende kollegaer, der både spiller hinanden bedre, bekymrer sig om hinanden og hjælper hinanden

  • Et bureau med en ambitiøs bæredygtighedspolitik og konkrete handlingsplaner, der sigter efter både CO2-reduktion, ligestilling og ansvarligt forbrug og produktion

  • En social arbejdsplads med mange arrangementer og ugentlige inspirationsindlæg; faglige som sociale

  • Livlige frokostsamtaler om både Bagedysten, Brostrøm og Brexit.

 

Om LEAD

HVERT ORD TÆLLER. Det er vores motto, fordi omhu i dit ordvalg og kreativitet i din kommu- nikation gør en forskel. Hos LEAD udvikler vi strategisk kommunikation, der skaber konkrete resultater gennem sans for detaljen, det store samfundsbillede, modtagerens udgangspunkt og ordets magt. Sammen kan og vil vi lave kommunikation, der kan ændre verden til det bedre.

Vi tror på, at de bedste løsninger og den høje kvalitet opstår, når inspirerende mennesker samles, og når nysgerrigheden og kommunikationsfagligheden stortrives.

Send en kort motiveret ansøgning og CV til Anita Baun Hørdum på anitah@leadagency.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til partner Peter Albæk på 50 51 62 62

Vi holder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
LEAD Agency
Stillingsbetegnelse
Chefkonsulent
Kontakt
Peter Albæk
Telefon: 5051 6262
Website
Indrykningsdato
28-04-2021
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
LEAD Agency
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.