Studentermedhjælper

Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
Studentermedhjælper til Landbrug & Fødevarers presseafdeling
Landbrug & Fødevarers presseafdeling søger en studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en stor interesseorganisation.
Du vil komme til at hjælpe med forefaldende arbejde i presseafdelingen. Herunder en række skriveopgaver. Erfaring med SEO er en fordel, men ikke et krav.
 
Du vil komme til at indgå i det daglige arbejde på en travl arbejdsplads og vil alt efter evner og interesser kunne indgå i opgaver såsom håndtering af sociale medier, research og andre opgaver. Fokus vil dog være på at løse opgaver af skriftlig karakter.
 
Det er oplagt, at du læser på en videregående uddannelse med fokus på kommunikation, retorik, politik eller andet relevant, men det vigtigste er, at du har flair for at skrive, at du går op i detaljen og har lyst til at kaste dig over opgaverne med gåpåmod og initiativ. Vi ser gerne, at du har et år eller længere tilbage af din videregående uddannelse.
 
Du skal være indstillet på at grave dig ned i kvælstofgrafer, pesticidforbrug og øko-tendenser. Vi favner bredt, og det må du også meget gerne gøre. Du skal være med til at oversætte det arbejde, dine kolleger i fagafdelingerne hver dag gør for landbruget. Din stol står klar på Axelborg. Tæt på både direktionen og formandskabet i Landbrug & Fødevarer. 
 
Erfaring med erhvervet er ikke et krav, det vigtigste er, at du finder krydsfeltet mellem politisk interessevaretagelse og kommunikation interessant. Stillingen som studentermedhjælper er lønnet, og vi forventer at du kan bruge ca. 15 timer om ugen hos os. Vi tager selvfølgelig hensyn til eventuelle større opgaver på dit studie.
 
Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation for både landmænd og fødevarevirksomheder. Vi arbejder med alle aspekter af værdikæden fra jord til bord, og har som ambition at sætte stærke samfundsdagsordner om mad, sundhed, miljø og generel erhvervspolitik. 
 

Dine arbejdsopgaver kan indeholde

  • Deltagelse i det daglige pressearbejde
  • Overvågning af medielandskabet
  • Planlægning af kommunikation om de vigtigste politiske dagsordener
  • Assistance til krisekommunikation
  • Udarbejdelse af debatindlæg, kommunikationsplaner og beredskaber
  • Assistance på sociale medier

Dine faglige kompetencer

  • Relevant uddannelse
  • Du er struktureret
  • Du skriver godt og har sans for den gode historie
  • En god forståelse for, hvordan modtagergrupper opfatter budskaber
  • God politisk forståelse

Dine personlige kompetencer

  • Du er engageret og har et godt humør
  • Du har gennemslagskraft, er robust og tager selv initiativet, når en opgave skal løses
  • Du kan håndtere både korte og længere deadlines
  • Har politisk tæft 
Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at klikke på knappen 'Søg jobbet' i opslaget her  – ansøgningsfrist 28. februar 2019.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos pressechef Søren Andersen på 21567011 eller sand@lf.dk  
 
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på over 166 milliarder kroner årligt og med 186.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 28. februar kl. 14.14

Frist: 28. februar kl. 14.14

Info

Virksomhed
Landbrug & Fødevarer
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Søren Andersen
sand@lf.dk
Telefon: 21567011
Website
Indrykningsdato
29-01-2019
Ansøgningsfrist
28. februar kl. 14.14
Adresse
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.