Kommunikationskonsulent

Lærernes Pension
Lærernes Pension
Kommunikationskonsulent med digitalt fokus
Vil du være med til at videreudvikle den brede medlemskommunikation? Brænder du for at være med på rejsen fra fysisk medlemsblad til forskellige digitale løsninger? Er du god til at skabe relationer, og evner du at formidle komplekst stof i et flydende og letforståeligt sprog? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?

Som kommunikationskonsulent i Lærernes Pension får du mulighed for at være med til at drive, udvikle og evaluere vores kommunikation. Du vil være med på en rejse, hvor du får mulighed for at bidrage, påvirke og videreudvikle den nuværende kommunikation i en mere digital retning.

Du vil komme til at arbejde med opgaver som at:
•    Udvikle, producere og evaluere medlemsmagasinet og nyhedsbrevet
•    Udvikle hjemmesiden i en endnu mere levende og rådgivende retning
•    Udvikle og producere indhold til de sociale medier
•    Medvirke til at udvikle og implementere Lærernes Pensions kommunikationsstrategi

Alt sammen i samarbejde med dygtige kolleger

Udviklingsorienteret afdeling.
Kommunikationsafdelingen består af 3 medarbejdere, som sammen med kolleger i Lærernes Pension understøtter og udvikler medlemskommunikationen på tværs af flere forskellige platforme.
Vi er et stærkt team med høj faglighed, men vi forstår også vigtigheden af at have det sjovt sammen.

Lidt om dig
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse inden for kommunikation eller en lignende uddannelse med 4-5 års virksomhedserfaring, gerne inden for pensionsbranchen.  

Dine personlige egenskaber er kendetegnet ved at;

Du er kreativ og nytænkende. Dine mange ideer udfordrer og skaber værdi. 

Du forstår godt samarbejde på tværs. Du sætter pris på samarbejde og værdien i at sparre, inspirere og udfordre dine kolleger, så I sammen opnår de bedste løsninger.

Du driver processer. Du arbejder selvstændigt og sikrer, at opgaverne når i mål. 

Du er en teamplayer. Du siger vi og trækker din del af læsset. Du er vant til at færdes i en uformel organisation, hvor det er naturligt at dele information og møde andre mennesker i øjenhøjde.

Du er en dygtig formidler. Du forstår dine interessenter, og sikrer den rette formidling på alle niveauer.

Næste skridt
Hvis vi har vakt din nysgerrighed, så upload din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtale og forventer at høre fra dig inden den 7. februar 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Susanne Bych på telefon 29 16 39 31 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 7. februar

Frist: 7. februar

Info

Virksomhed
Lærernes Pension
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Susanne Bych
Telefon: 2916 3931
Website
Indrykningsdato
14-01-2022
Ansøgningsfrist
7. februar
Adresse
Lærernes Pension
Tuborg Havnevej 18
2900 Hellerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.