Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Kunstforeningen GL STRAND
Kommunikationsansvarlig søges til Kunstforeningen GL STRAND (barselsvikariat)
Kan du kommunikere stærkt og levende om kunst og kultur? Er du strategisk tænkende, udviklingsorienteret og god til både markedsføring, kommunikation og PR? Har du masser af drive, og kan du udvikle nye udviklingssamarbejder? Så er det dig, vi søger til et barselsvikariat i GL STRAND.
Kunstforeningen GL STRAND søger en barselsvikar med ansvar for kommunikation, markedsføring, PR og udviklingssamarbejder. Stillingen er fuldtid og til besættelse fra midt april til og med januar 2020.
 
Som barselsvikar og kommunikationsansvarlig skal du være drivkraften bag formidlingen af Kunstforeningen GL STRANDs udstillinger samt generelle kommunikationsprofil.
 
Din opgave bliver primært at skabe PR, presse og markedsføringsresultater med udgangspunkt i sommerens og efterårets store udstillinger og satsninger – samt en lang række arrangementer. I samarbejde med GL STRANDs øvrige medarbejdere skal du desuden være klar til at udvikle café, webshop og eksekvere allerede planlagte aktiviteter samt hjælpe med at finde nye samarbejdspartnere.

Du vil få en spændende hverdag med de bedste kollegaer og opgaver inden for markedsføring, PR, kommunikation, forretningsudvikling, videreudvikling af digitale platforme og samarbejder, SoMe, nyhedsbreve, medlemsnyt, webtekster etc.

Vi søger en barselsvikar, der:
  • Har et godt kendskab til kunsten og kulturen som felt
  • Har solid erfaring med og kendskab til dansk og international PR – samt et godt netværk
  • Har solid erfaring med markedsføring og ved, hvordan man markedsfører en kulturel begivenhed i København
  • Har erfaring med at kommunikere og formidle til forskellige målgrupper og i forskellige formater
  • Fungerer godt som tovholder og evt. har erfaring som redaktør
  • Følger med i SoMe-udviklingen og er en habil bruger
  • Har næse for og er interesseret i forretningsudvikling inden for kulturen
  • Er serviceminded, effektiv, selvkørende, struktureret og god til at holde mange bolde i luften – såvel som til at dokumentere resultater
  • Trives med mange forskellige opgaver og samarbejder
  • Det er desuden et plus, hvis du er bruger af InDesign, Photoshop, MailChimp samt CMS-systemer
 
Ansøgningsfrist: 18. februar kl. 12. Samtaler afholdes snarest herefter.
Tiltrædelse: Midt april (kan forhandles).
OBS: Stillingen er et barselsvikariat fra midt april 2019 til og med januar 2020.
Ansøgning og CV sendes til cf@glstrand.dk.
Løn: Lønnen fastsættes efter aftale.
 
Om GL STRAND
Kunstforeningen GL STRAND er en dynamisk kunsthal i hjertet af København, der skaber udstillinger med international og dansk samtidskunst og moderne kunst. Vi er en mindre arbejdsplads med ni faste medarbejdere, der arbejder tæt sammen med de skiftende kunstnere og samarbejdspartnere, vi skaber udstillingerne med.

Læs mere om Kunstforeningen GL STRAND på www.glstrand.dk.

Spørgsmål kan rettes til:
Charlotte Frost, kommunikationschef: cf@glstrand.dk
Helle Behrndt, direktør: hb@glstrand.dk / 33 36 02 65
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 18. februar kl. 12.00

Frist: 18. februar kl. 12.00

Info

Virksomhed
Kunstforeningen GL STRAND
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsansvarlig
Kontakt
Charlotte Frost, kommunikationschef
cf@glstrand.dk
Telefon: 3336 0261
Website
Indrykningsdato
01-02-2019
Ansøgningsfrist
18. februar kl. 12.00
Adresse
Kunstforeningen GL STRAND
Gl. Strand 48
1202 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.