Digital redaktionschef

Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad
Digital redaktionschef til Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad søger en idérig, vidende og energisk leder af avisens digitale redaktion, som er kendt for nyskabende og prisvindende indhold og fortælleformer.

Fra vores redaktion i København får du som digital redaktionschef den daglige direkte ledelse af den digitale redaktions cirka 25 medarbejdere, fra yngste praktikant til vores specialister inden for SoMe, SEO, digitale fortællinger, magasiner, podcasts, nyhedsbreve med mere.

Som leder af den digitale redaktion er du inspirator og igangsætter for alle Kristeligt Dagblads digitale platforme, og du indgår som en central profil i avisens redaktionelle ledelse med dit særlige fokus på vores digitale udgivelser på tværs: K.dk, e-avis, lyd, Kirke.dk og avisens vidensites. Du får også en vigtig rolle i vores fortsatte redaktionelle og forretningsmæssige udvikling.

Her skal du gå foran med udviklingen af avisens digitale strategi, som hele tiden mødes af nye krav.

Kristeligt Dagblad er i konstant udvikling med mange års redaktionel og kommerciel fremgang. Fokus for alt, hvad vi beskæftiger os med, er samlet i ordene tro, etik og eksistens. Kristeligt Dagblad er kvalitetsavisen om livets store spørgsmål - og så dækker vi også intensivt kultur og litteratur, udland, indland, politik, værdidebat, historie og sociale forhold.

 

Om vores forventninger til dig: 

  • Du har journalistisk baggrund og har formentlig en eller flere redaktør- eller på anden måde ledende stillinger bag dig.

  • Du har tidligere arbejdet med digitalt indhold og er op-til-minuttet opdateret på nye måder at få redaktionelle tilbud ud til abonnenter, læsere og lyttere.

  • Du har kommerciel forståelse og kan aflæse brugerdata og omsætte dem til handling.

  • Du er sprogligt og stilistisk sikker, så du kan være med til at sikre det sobre sproglige niveau, som vi mener, er et af avisens kendetegn.

Vi tilbyder:

  • Arbejde i et miljø, hvor etik, værdidebatter og eksistentielle spørgsmål er noget, vi forholder os til lige så naturligt som åbningsrater, engagement og brugervenlighed.

  • En plads i et mediehus, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Hvor den gode idé vinder, og hvor vi ikke er bange for at eksperimentere og prøve nyt.

  • Indflydelse på udvikling af avisen og mediehusets videre strategiarbejde.

  • En arbejdsplads med højt humør, god trivsel og en uformel omgangstone.

  • Mulighed for at udvikle dig som personaleleder, idet vi i huset har fokus på udvikling af lederrollen.

 

Vi står midt i den udfordrende transition af vores læserskare fra papir til digitalt, som præger branchen herhjemme og internationalt. Din kreativitet, indsigt og idérigdom i denne helt centrale proces bliver afgørende for, om du viser dig at være den rigtige til jobbet.

Send din ansøgning til ansoegning@k.dk attention: ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå, så vi har den senest mandag den 15. august klokken 12.00. Skriv “Digital redaktionschef” i emnelinjen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå, chefredaktør Karin Dahl Hansen eller administrerende direktør Hans-Christian Kock, der alle nås via avisens hovednummer 33 48 05 00.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. august

Frist: 15. august

Info

Virksomhed
Kristeligt Dagblad
Stillingsbetegnelse
Digital redaktionschef
Kontakt

Telefon: 3348 0500
Website
Indrykningsdato
26-07-2022
Ansøgningsfrist
15. august
Adresse
Kristeligt Dagblad
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.