Pressemedarbejder

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Pressemedarbejder og rådgiver til Kræftens Bekæmpelse
Kan du navigere i nyhedsstrømmen og spotte vigtige dagsordener? Kan du sparre med ledelsen om pressesager og hurtigt skrue et godt beredskab sammen? Har du erfaring med at arbejde strategisk og proaktivt med komplekse dagsordener? Så er du måske vores nye kollega i Kræftens Bekæmpelses kommunikationsafdeling.

Som landets største patientforening arbejder Kræftens Bekæmpelse for et liv uden kræft. Kræftsagen fylder meget - både sundhedspolitisk, i medierne og i befolkningen, hvor op mod 400.000 danskere bakker op om sagen som frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Så der er nok at tage fat på for os i presseteamet, og vi leder nu efter en ny kollega, som kan være med til at løfte opgaven.

Du kommer til at indgå i et erfarent team, der håndterer pressehenvendelser og overvåger nyhedsstrømmen tæt for at vurdere, om der er dagsordener, vores forening bør reagere på. Det er også presseteamet, der udarbejder materiale og rådgiver andre i organisationer, når vi skal proaktivt ud og sætte dagsorden til fordel for kræftsagen. Vi er en forening med mange talspersoner, eksperter m.fl., og vi stræber efter at få endnu mere systematik ind i vores arbejde, f.eks. med budskabspapirer og beredskaber. Den del kommer du til at bidrage til.

Om du er uddannet journalist eller har en anden kommunikationsfaglig uddannelse og baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at:

  • Du har erfaring i at håndtere pressesager og griber røret med sikker hånd, når journalisterne ringer.

  • Det er ingen ulempe, hvis du tidligere har arbejdet på en nyhedsredaktion eller en anden journalistisk arbejdsplads og dermed kender medierne indefra.

  • Du arbejder selvstændigt og effektivt og skaber fremdrift i sager, der lander på dit bord.

  • Du behøver ikke at være ekspert i sundhed eller kræft. Men du skal kunne sætte dig hurtigt ind i kompliceret stof og hjælpe vores fagfolk med at formulere citater og klare budskaber.

  • Du kan vejlede kræftpatienter, pårørende og frivillige, der skal medvirke i vores presseindsats, og evner at sætte dig ind i deres situation.

  • Du kan manøvrere i en politisk organisation, hvor godkendelsesprocesserne ikke altid er lineære, og hvor sager kan opstå på skæve tidspunkter.

  • Og så skal du være med til at sikre, at vi fremstår åbne, troværdige og præcise i vores kommunikation, så vi afspejler de værdier, der kendetegner Kræftens Bekæmpelses måde at arbejde på.

 

Vores presseteam består af en pressechef og fire medarbejdere, hvoraf du bliver den ene. Medarbejderne har på skift ansvaret for det daglige nyhedsoverblik og pressetelefonen. Du vil indgå i denne vagtordning og skal være indstillet på, at dit arbejde i perioder ligger uden for normal kontortid.

Presseteamet er en del af Kræftens Bekæmpelses kommunikationsafdeling, der også tæller et digitalt team, der bl.a. har ansvaret for cancer.dk, og et SOME-team, der har ansvaret for vores kommunikation på de sociale medier. Vi arbejder tæt sammen, koordinerer dagligt og hjælper hinanden med at tænke på tværs af vores mange kanaler. Vi har desuden kommunikations-kollegaer i de øvrige fagafdelinger, som du også skal samarbejde med.

Som afdeling er vi sociale, og vi lægger vægt på en høj grad af åbenhed, gensidig tillid, en uhøjtidelig tone og godt humør.

Arbejdsstedet er Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden er naturligvis røgfri.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Lise Bondesen på 3132 6353 (liseb@cancer.dk) Ansøgningsfrist: Mandag 25. oktober kl. 12. Vi indkalder til samtaler løbende og ønsker gerne stillingen besat per 1. december. Vi modtager kun ansøgninger og cv elektronisk via www.cancer.dk/job.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 25. oktober

Frist: 25. oktober

Info

Virksomhed
Kræftens Bekæmpelse
Stillingsbetegnelse
Pressemedarbejder
Kontakt
Lise Bondesen
liseb@cancer.dk
Telefon: 3132 6353
Website
Indrykningsdato
06-10-2021
Ansøgningsfrist
25. oktober
Adresse
Kræftens Bekæmpelse
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.