Senior kommunikationsstrateg

Kontrapunkt
Kontrapunkt
Kontrapunkt søger senior kommunikationsstrateg, der kan omsætte brands til fængende fortællinger
Vi søger en brand- og kommunikationsstrateg med en brændende lyst til at udvikle og udforske kommunikation, der flytter brands. Hos Kontrapunkt hjælper vi vores kunder med at omsætte brandet til oplevelser. Vi skaber fængslende historiefortællinger formidlet gennem ord, lyd, billeder og interaktion, der skaber sammenhold og forandring. Vi ser kommunikation som et centralt værktøj i transformationsprocesser og undersøger konstant dets potentiale. Som senior kommunikationsstrateg skal du hjælpe os med at lede udviklingen af kommunikationsfaget og demonstrere det for vores kunder.

 

Som kommunikatør har du ordet i din magt. Både når du præsenterer et oplæg, eller når du folder en brandstrategi ud på alt fra websites, apps og plakater til årsrapporter, bestyrelsespræsentationer og pitches. Du er lige så hjemmevant på engelsk, som du er på dansk og har altid din argumentation i orden. 

 

Du tror på, at ethvert brand, hvad enten det er en ung start up eller hæderkronet virksomhed, skal tænkes holistisk fra starten, fra visuel, verbal og interaktions-identitet til produkter, adfærd og services. Og når det kommer til valg af kontaktpunkter er du græsk-katolsk.

 

Dit udgangspunkt er aldrig platform, men kontekst og målgruppe, og du formår at tale, så dit publikum kan mærke det, uanset om det drejer sig om kundens medarbejdere, politiske stakeholders, borgere eller kommende investorer.

 

Du har formentlig 5+ års erfaring med dig fra bureausiden eller fra kundesiden, hvor du har arbejdet indgående med kommunikation, branding og strategi.


Dit nye arbejde 

Du skal bygge og flytte brands. I tæt samarbejde med vores kreative teams omsætter du brandstrategier til konceptuel slagkraft og holistiske brandoplevelser. Vi forestiller os at din værktøjskasse ser nogenlunde sådan her ud:  

  • Tekstforfatning og kreativ copy 
  • Alsidigt metodeapparat til research og analyse af brugere, kunder, og konkurrenter
  • Erfaring med stakeholder interviews og præsentation for kunder, både på dansk og engelsk 
  • Workshopforberedelse og -afholdelse
  • Indsigt og analyse omsat til inspirerende præsentationer
  • Udvikling af brandplatforme og kreative koncepter både på corporate og produktniveau
  • Kommunikationsstrategi, kernefortælling- og budskaber, tone of voice

 

Vi tilbyder

 

  • En ledende rolle i udviklingen af kommunikation i fremtidens førende brandoplevelser
  • Mulighed for at arbejde med nogle af de mest interessante globale brands i verden
  • At lytte til gode idéer og give plads til at handle på de allerbedste 
  • En tempofyldt og afvekslende hverdag sammen med mere end 50 kreative idealister, der med begejstring diskuterer alt fra kurven på et ”g” til aktiekursen på Novo Nordisk og kunstig intelligens. 

Start?

1. marts 2019 eller før, hvis muligt.


Send din ansøgning til job@kontrapunkt.com hurtigst muligt og skriv hvor du har set eller hørt om jobopslaget. Ansøgninger bliver bedømt, som de kommer ind, og vi starter med at afholde samtaler i januar 2019.

 

Om Kontrapunkt

Kontrapunkt er blandt Skandinaviens førende brand- og designbureauer. I mere end 30 år har vi rådgivet internationale kunder som Ørsted, Carlsberg, Noma, DNP, Denso, Novo Nordisk, Glyptoteket, KPMG, Experimentarium, Arken, Coca – Cola, Den Blå Planet, DSB, Nissan og Asics Tiger. I dag er vi mere end 50 kreative idealister, der arbejder med design og strategi  på vores kontorer i København og Tokyo.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. januar

Frist: 21. januar

Info

Virksomhed
Kontrapunkt
Stillingsbetegnelse
Senior kommunikationsstrateg
Kontakt

Website
Indrykningsdato
17-12-2018
Ansøgningsfrist
21. januar
Adresse
Kontrapunkt

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.