Kommunikationsmedarbejder

Kongehuset
Kongehuset
Kommunikationsmedarbejder med flair for administration og projektarbejde
Kongehusets Kommunikationsafdeling søger en struktureret, engageret og fagligt dygtig kollega, der både skal fungere som personlig assistent for Kommunikationschefen, være tovholder på Kommunikationsafdelingens projekter og indgå i Kommunikationsafdelingens arbejde med kommunikation.
Kongehusets Kommunikationsafdeling håndterer daglige henvendelser fra medier og eksterne samarbejdspartnere i Danmark og internationalt og rådgiver Kongehuset og dets medlemmer i kommunikations- og presserelaterede sager. Du vil indgå i et team af syv kollegaer – heriblandt praktikant/studentermedhjælp -, der varetager en bred vifte af opgaver i understøttelsen af den kongelige families virke.
 
Jobbet
I forbindelse med den kongelige families officielle besøg ved arrangementer, rejser, statsbesøg og sommertogter deltager Kommunikationsafdelingen i planlægningen og udarbejdelsen af presseprogrammer, pressemeddelelser samt håndtering af pressen i samarbejde med arrangørerne mv. Ved Kongehusets egne officielle arrangementer og begivenheder er Kommunikationsafdelingen med i planlægningen og også her ansvarlig for pressehåndtering, mediehenvendelser, produktion af materialer ligesom afdelingen forestår det daglige redaktionelle arbejde med tekster, fotos og video til kongehuset.dk, Kongehusets sociale medier samt intranettet. Kongehusets Kommunikationsafdeling varetager desuden planlægning og gennemførelsen af interviews, tv-produktioner og fotograferinger, ligesom afdelingen er involveret i bogprojekter, undervisningsmaterialer mv.
 
Blandt dine arbejdsopgaver vil være:
  • Personlig Assistent opgaver for Kommunikationschefen herunder kalenderstyring, koordinering og forberedelser af møder og udarbejdelse af præsentationer, oplæg og baggrundsnotater.
     
  • Projektstyring.
     
  • Administrative opgaver samt abonnementshåndtering og arkivering.
     
  • Pressehåndtering ved interne og eksterne arrangementer, som indgår i Kongehusets officielle kalender.
     
  • Planlægning, koordinering og produktion af presseprogrammer, pressetekster og redaktionelt arbejde til blandt andet Kongehusets intranet.
     
  • Koordinering af interviews, tv-produktioner og foto-optagelser.
     
  • Daglig besvarelse og håndtering af henvendelser fra medier.
Vores forventninger
Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau som fx en kommunikationsfaglig uddannelse, en samfundsvidenskabelig uddannelse eller en erhvervssproglig uddannelse og har min. fem års erhvervserfaring.
     
  • Arbejder struktureret og er en god planlægger med overblik og sans for detaljen.
     
  • Har stærke kommunikative evner, skriver godt og kan korrekturlæse og formulere dig flydende på såvel dansk som engelsk.
     
  • Har indsigt i mediernes arbejdsbetingelser og indgående kendskab til mediernes kommunikationsplatforme.
     
  • Har erfaring med at producere tekster såsom nyheder, pressemeddelelser mv.
     
  • Har gode analytiske evner og kan arbejde selvstændigt i en stilling med behov for diskretion og fortrolighed i nogle situationer.
     
  • Er servicemindet og har gode samarbejdsevner.
     
  • Er engageret, proaktiv og har lyst til både at løse de små samt store opgaver. 
     
  • Er fleksibel, omstillingsparat og indstillet på, at der forekommer arbejde uden for almindelig arbejdstid, dvs. både aftener og weekender.
     
  • Har kørekort til personbil
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer). Løn og ansættelsesvilkår følger statens gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der gøres opmærksom på, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.
 
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen skal du sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag til os ved at trykke på knappen ’Søg her’.
 
Ansøgningsfrist er den 27. november 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde indledende samtaler den 5. og 6. december.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef hos Hartmanns Martin Møller på mobil +45 4121 1337 eller martin.moeller@hartmanns.dk 
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen.
 
Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Hartmanns A/S indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder sig muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
 
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 27. november kl. 12.00

Frist: 27. november kl. 12.00

Info

Virksomhed
Kongehuset
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Martin Møller
martin.moeller@hartmanns.dk
Telefon: +45 4121 1337
Website
Indrykningsdato
06-11-2019
Ansøgningsfrist
27. november kl. 12.00
Adresse
Kongehuset

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.