Studentermedhjælper

Kommunikationsforum
Kommunikationsforum
Student til Kforums redaktion
Redaktionen på Kommunikationsforum har brug for en ny student. Er det dig?

Vi leder efter en studentermedhjælper, der kan arbejde sig ind i rollen som redaktionsassistent og hjælpe os med at sende alle redaktionens hoppebolde i den rigtige retning. Du bliver en del af en dynamisk og ung medievirksomhed, der er k-branchens foretrukne, når den vil læse om nye tiltag og trends inden for kommunikations- og medieverdenen.

Stillingen
Dit arbejde kommer til at bestå i dag til dag-styring af redaktionen som redaktionssekretær.

Du bliver en del af redaktionsteamet. Du kommer til at stå som den primære ansvarlige for udsendelse af vores nyhedsbrev og publicering af artikler samt ad hoc-opgaver.
 

Vi forventer:

  • At du er i stand til at lede en journalistisk produktion

  • At du er sprogligt stærk og skriver fængende

  • At du har et skarpt grafisk blik

  • At du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer

  • At du kan tænke i såvel tekst som grafik og billeder

  • Har interesse for kommunikation

  • Er social, høflig og ikke mindst rar

  • Tør udfordre status quo, sige din mening og kæmpe for de gode og skæve idéer

  • At du ikke skal kunne ALT. Hvis din personlighed og profil er rigtig, så lærer vi dig resten.

 

Hos os bliver du bedre til at:

  • Skrive artikler

  • Arbejde visuelt

  • Planlægge indhold

  • Redigere artikler og video

  • Skabe engagement på sociale medier

  • Kommunikere med kunder og skribenter.

 

Om os
Kforum er et trebenet mediehus, som består af Danmarks største jobportal for kommunikationsjob; et K-team, der udbyder kompetenceudvikling inden for kommunikation og markedsføring, og en redaktion, der skriver om alt inden for kommunikationsfaget og -branchen.

Vi er et lille hus med 12 engagerede medarbejdere, og du kommer til at sidde i vores redaktion, som består af i alt fire hoveder.

Kforum er et community for alle med interesse for kommunikation. Vi lever og ånder for at fortælle om nye tendenser inden for kommunikations- og medieverdenen og i samfundet generelt. Hver uge udgiver vi 5-10 artikler og et nyhedsbrev.

Vi tilbyder en fagligt udfordrende, meget uformel og dynamisk arbejdsplads med vide rammer og selvstændig løsning af arbejdsopgaverne. Vi har en flad ledelsesstruktur, og den bedste idé vinder altid.

Dine nye kolleger er rigtige mennesker med et liv ved siden af arbejdet, og det forventer vi også, du har. Work-life-balance er højt prioriteret.

Sidst, men ikke mindst: Vores mantra er, at det skal være fedt at gå på arbejde. Vi vil gøre vores allerbedste for, at du bliver fagligt opgraderet, anerkendt for den, du er, og det, du kan bidrage med, og at du har lyst til at blive hængende til en øl i fredagsbaren.

 

Vi glæder os til at møde dig!

 

Det praktiske
Stillingen er Studentermedhjælper

Ansættelsesstart er senest 1. august, men gerne før.

Vi holder til på Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V.

Har du brug for at høre mere om stillingen ud over det, der er beskrevet her, så kontakt nuværende redaktionssekretær Vilhelm Grønbæk på 2872 1600.

Send gerne ansøgning og CV (i ét samlet dokument) til vilhelm@kforum.dk. Vi vurderer løbende ansøgningerne, så send den afsted, så snart det sidste punktum er sat.

Ansøgningsfristen er 31. maj.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. maj

Info

Virksomhed
Kommunikationsforum
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Vilhelm Grønbæk
vilhelm@kforum.dk
Telefon: 2872 1600
Website
Indrykningsdato
19-04-2021
Ansøgningsfrist
31. maj
Adresse
Kommunikationsforum
Gammel Kongevej 3E, 4. sal
1610 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.