Kommunikationskonsulent

Kolding Kommune
Kolding Kommune
Kommunikationskonsulent
Kan du dit kommunikationshåndværk til fingerspidserne? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega. For Kolding Kommune har sat kurs mod superligaen for affald, genbrug og cirkulær økonomi. I dag genbruger borgerne cirka 34 procent af deres affald. I 2022 skal tallet være 50 procent.

For borgeren skal det være nemt at gøre det rigtigt. Vi er i fuld gang med at indføre ny affaldsordning, hvor madaffaldet sorteres fra restaffaldet. Vi nytænker vores genbrugspladser og bygger en ny. Og med vores nye affaldsplan kommer vi til at skabe endnu mere og bedre genbrug sammen med borgere og lokalsamfund. Tag selv et kig på kolding.dk/affaldsplan. Alt sammen mens vi har masser af daglig drift – året rundt. 

 

Det kræver en massiv kommunikationsindsats, for vi skal have alle med ombord. Hver dag lægger vi os i selen for at møde borgere og brugere i øjenhøjde, og vi bruger både traditionelle og utraditionelle medier og metoder i vores kommunikationsarbejde.

 

Glæd dig til at blive del af et stærkt fagligt miljø omkring kommunikation, formidling og events. Humøret er højt, tonen er fri, og det er rart at gå på arbejde hver dag.

 

Funktioner

Du kan roligt tage hele værktøjskassen med:

  • Du jonglerer med pressemeddelelser, fagartikler, sociale medier, annoncer, plakater, bannere og skilte i flæng.
  • Du producerer tekster, udtænker kampagner, booker annoncer, har kontakt med grafikere og trykkeri, opdaterer hjemmeside, app og meget mere. Måske tager du også billeder eller optager små film.
  • Du husker vores interne kommunikation: du skriver nyhedsbrev, sparrer, laver kampagner og holder fingeren på pulsen i både administration og drift.

 

Kvalifikationer

Du har sikkert en videregående kommunikationsuddannelse, er journalist eller noget tredje. Du har ord på samvittigheden og hands on-erfaring fra kommunikationsafdeling eller bureau med dig. Med andre ord: du kan dit kommunikationskram.  

 

Derudover forventer vi, at du 

  • har en skridsikker pen og er ærekær om dine tekster 
  • udnytter dine guldkorn på tværs af medier
  • arbejder selvstændigt, men fungerer ligeså godt i team  
  • ved, at du er dygtig. Men du ved også, at sparring med kolleger gør dig dygtigere 
  • kan lave produktionsplaner af den slags, som holder
  • kan prioritere dit arbejde, holder gang i opgaverne trods benspænd – og går ikke i panik over to do-lister, der blinker rødt
  • har sans for timing og organisatorisk tæft
  • har kørekort. 

 

Hvem er vi?:
Renovation er en del af By- og Udviklingsforvaltningen. Vi er 90 ansatte, omsætter for 100 mio. kr. om året, drifter fem genbrugspladser og tømmer kommunens 1.400 miljøstationer. Vi sørger for, at det affald, som borgerne afleverer på genbrugspladserne, lander hos de rette virksomheder til genanvendelse. Og vi holder styr på, at 32.000 skraldespande bliver tømt hver uge. 

 

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling. 

 

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – Sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. 

 

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Teamleder Anne Schjødt Andersen på telefon 2055 3311.

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”Søg jobbet her”.

Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for relevant erfaring. 

 

Ansøgningsfrist: 24. marts 2019.

 

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 14/15.

 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 24. marts

Info

Virksomhed
Kolding Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Anne Schjødt Andersen
Telefon: 2055 3311
Website
Indrykningsdato
07-03-2019
Ansøgningsfrist
24. marts
Adresse
Kolding Kommune
Renovation, Bronzevej 6
6000 Kolding

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.