Videnskommunikatør

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Dygtig formidler til udvikling af Københavns Professionshøjskoles videnskommunikation
Brænder du for at formidle forskning og udvikling i praksis? Er du stærk på sociale medier, podcast og video? Og kan du tage ansvaret for fortællingen om, hvordan den viden vi skaber, bliver til fremragende undervisning. Så er det dig, vi søger.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter finder sted overalt på Københavns Professionshøjskole. Aktiviteterne skaber den nyeste viden inden for hele spekteret af vores uddannelser lige fra børn og unge, socialt udsatte, sundhed, sikkerhed og administration. Den viden vil vi gerne dele med omverdenen, så vi kan tiltrække engagerede studerende og kursister. 

Derfor søger vi nu en erfaren kommunikatør med stærke kompetencer inden for formidling af forskning og viden og med flair for nye medieplatforme til at udvikle området. 

Om jobbet
Stillingen som videnskommunikatør er ny på Københavns Professionshøjskole. Du får ansvaret for, sammen med bl.a. forskningschefen, at skabe overblik over aktiviteter og behov og prioritere indsatsen. Succeskriteriet for dit arbejde bliver at få vores viden ud i samfundet, hvor den skal være med til at styrke relationen til vores studerende, partnere, kommuner, fonde og andre bevillingsgivere. Og være til gavn for praksis. Med en ny dedikeret kollega sætter vi dermed ekstra fokus på området.

Dine kollegaer vil hjælpe med opbygningen af kanaler og formater, og du vil indgå i en gruppe, der samarbejder om at tilrettelægge og synliggøre vores viden inden for bl.a. skole, pædagogik, sundhed mm. 

Om dig
Vi forventer, at du:

  • enten er uddannet journalist, har en lang kommunikationsuddannelse eller tilsvarende omfattende erfaring fra lignende stillinger

  • kan dit journalistiske håndværk, har redaktionel erfaring samt et blik for omverdenen - så Københavns Professionshøjskoles praksisnære forskning i daginstitutioner, skoler, ældrepleje osv. spiller mest muligt ind i aktuelle dagsordener

  • er hjemmevant på sociale medier, så du kan publicere på vores egne kanaler med fokus på LinkedIn, Facebook, Instagram og Twitter

  • har mod på værtsrolle til formater som podcast og film

  • er hurtig på tasterne og har erfaring med redigering og indholdsproduktion til presse, web og nyhedsbreve

  • har et godt netværk blandt de danske medier og kan præsentere vores forskning, så journalister får lyst til at skrive om den

  • kan skrive om komplicerede emner og tilpasse dine tekster, så de er lette at forstå for vores mange målgrupper bl.a. potentielle studerende.

Da porteføljen af opgaver endnu ikke ligger helt fast, skal du være parat til at lære nyt og udvikle stillingen og dermed også dig selv og dine kompetencer.

Stillingen refererer til kommunikationschefen på Københavns Professionshøjskole, og arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med pressechefen og de øvrige medarbejdere, der tager sig af kommunikation, brobygning og vidensformidling.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Startdato er hurtigst muligt eller 1. januar 2022, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Stillingen er på fuldtid.

Dit arbejdssted vil være på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere? 
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Pia Svejgaard på tlf. 4189 7004 enten mandag den 25. oktober kl. 13-14 eller torsdag den 28. oktober kl. 13-14. 

Interesseret? 
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest mandag d. 1. november 2021.

Vi forventer at holde samtaler kort efter ansøgningsfristen.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. november

Frist: 1. november

Info

Virksomhed
Københavns Professionshøjskole
Stillingsbetegnelse
Videnskommunikatør
Kontakt
Pia Svejgaard
Telefon: 41897004
Website
Indrykningsdato
13-10-2021
Ansøgningsfrist
1. november
Adresse
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.