SoMe Manager

Københavns Universitet
Københavns Universitet
SoMe-tovholder med foto-, video- og grafiske kompetencer til formidling af sundhedsvidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kan du sætte yderligere strøm til vores SoMe gennem fængende captions og dragende content? Er du skarp på målgrupper og formater, og er du proaktiv, når det kommer til at gribe en anledning på SoMe? Har du et stort overblik men også et grundighedsgen, der dobbelttjekker detaljen? Og kan du tage flotte fotos, optage og redigere video, og har du grafiske evner?

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU – i daglig tale SUND – er et af Europas største sundhedsvidenskabelige fakulteter, der hvert år uddanner morgendagens læger, dyrlæger, tandlæger og farmaceuter. Derudover skaber fakultetet ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for samfundet og det enkelte individ.

Vi søger en arbejdsom, engageret og nysgerrig kollega til Kommunikation og Presse, Stabsafdelingen. 

Om stillingen
Du bliver en del af vores video- og fototeam, hvor tonen er uformel, humøret højt, sammenholdet stort og arbejdsdagen altid byder på alsidige, udfordrende og interessante opgaver. 

Her får du ansvaret for at tovholde vores SoMe-konti (Facebook, LinkedIn, Twitter), herunder skabe posts på de eksterne historier om forskning, priser og bevillinger, som andre producerer. Du skal også være med til at pushe forskningsformidlingsevents og -arrangementer. Og du skal lave indhold i form af fotos, video og grafik til vores eksterne og interne kanaler.

Du skal derfor kunne jonglere mellem forskellige genrer og SoMe-platforme, være tovholder og organisator for konti og samtidig kunne producere. 

Du kan dit journalistiske håndværk og kan skære en caption knivskarpt eller lave det foto, den grafik eller den video, som rammer. Du kan hurtigt sætte dig ind i komplekse videnskabelige områder, som du formidler levende og fængende – eller hjælper med at få billeddækket. Og du kan forstå, hvad det vil sige at levere intern kommunikation.

Du løser dine opgaver med fokus på kvalitet og grundighed uden at gå på kompromis med din positive og løsningsorienterede indstilling. Du kan begå dig i en stor organisation og kan producere samt kommunikere ubesværet på engelsk. Desuden er du socialt smidig og har mod på en travl hverdag. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en nyhedsredaktion og kender til redaktionelle processer.

Primære opgaver:

  • Producere captions, foto, grafik og video – også til intern kommunikation.

  • Tovholde SoMe-konti og planlægge afviklingen.

  • Lave strategiske planer for SoMe og udvikle formater for video og grafiske fortællinger og illustrationer.

  • Designe og afholde interne kurser og workshops om SoMe.

  • Bidrage til at udvikle og afvikle events og arrangementer med forskningsformidling.

Dine kvalifikationer:

  • Du kan hurtigt sætte dig ind i komplekse videnskabelige resultater og stofområder

  • Du kan omsætte skrift til fotos, video og grafik.

  • Du har erfaring med SoMe-rådgivning og -udvikling – også gerne videnskabsjournalistik.

  • Du har erfaring med eller mod på intern kommunikation i en stor og kompleks organisation.

  • Du kan gribe uforudsete bolde, tage fra og er god til at planlægge din tid

  • Du tænker i billeder og illustrationer – og kan gøre det på både dansk og engelsk

  • Du er uddannet journalist eller har en videregående uddannelse, fx inden for kommunikation, retorik el.lign.

 

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Stillingen ønskes besat 1. september.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til videojournalist Jacob Lejbach Sørensen (tlf.: 23 64 89 92) eller kommunikationschef Thomas Fahrenkrug (tlf.: 93 56 57 97).

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes via link nedenfor og skal være os i hænde senest den 20. juli 2022.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. juli

Info

Virksomhed
Københavns Universitet
Stillingsbetegnelse
SoMe Manager
Kontakt
Jacob Lejbach Sørensen
jacob.sorensen@sund.ku.dk
Telefon: 2364 8992
Website
Indrykningsdato
17-06-2022
Ansøgningsfrist
20. juli
Adresse
Københavns Universitet
Blegdamsvej 3B
2200 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Lær at lave video til SoMe

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.