Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Københavns Universitet
Kommunikationsmedarbejdere til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kan du formidle fascinationen af et sukkermolekyle? Har du et stort overblik, men også et grundighedsgen, der dobbelttjekker detaljen? Kan du give liv og kraft til en bevillingshistorie? Er du positiv, kreativ og nysgerrig efter at forstå og lære mere? Og kan du begå dig i et ambitiøst, internationalt miljø fyldt med passionerede individualister, som gerne vil udfordres?
I kommunikationsafdelingen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet søger vi to-tre nye medarbejdere, som kan formidle sundhedsvidenskabelig forskning både på interne kanaler, sociale medieplatforme, i dagspressen og fagpressen.
 
Vi arbejder målrettet med formidling og indholdsproduktion til vores egne kanaler. Og vi er super ambitiøse i vores samarbejde med eksterne medier og journalister internationalt, nationalt og lokalt. 
 
Vi ønsker at supplere vores team med nye kræfter fra både medieverdenen og andre organisationer. Vores opgaver dækker både nyhedsproduktion og, formidling af kompliceret grundforskning, omtale af priser og bevillinger og promovering af vores uddannelser, forskningsområder og Københavns Universitet som organisation.
 
Du skal derfor både producere indhold til egne og til andres kanaler. Du skal forstå organisationen og læne dig ind i kulturen på fakultetet. Du skal også repræsentere det eksterne syn på organisationen og forstå, hvad forskellige målgrupper har brug for at vide om sundhedsvidenskab.  
 
Vi håber at finde alt dette i to-tre nye profiler: En relativt nyuddannet journalist med en kreativ pen og stor fortælleglæde på alle digitale platforme, der kan hjælpe med at servicere og guide både danske og udenlandske journalister.
 
Vi søger også en kollega, som har erfaring fra forskningsverdenen og kan balancere at formidle kompliceret stof på en engageret måde uden at give køb på seriøsitet og troværdighed.
 
Og så vil vi gerne dele hverdag med en kollega, som med et smittende engagement ønsker at bidrage til at udvikle organisationen og styrke ledelseskommunikation igennem fakultetets ugentlige nyhedsbrev.  
 
Opgaver, som skal løses 
  • Skrive fængende artikler om ny forskning, priser og bevillinger 
  • Guide journalister til at finde de rette sundhedsvidenskabelige kilder 
  • Ringe til journalister og pitche historier 
  • Skrive og redigere artikler til fakultetets nyhedsbrev 
  • Producere indhold til fx Facebook, Twitter og LinkedIn 
  • Udvikle og implementere nye visuelle formater til vores forskningsformidling  
  • Træne forskere i formidling fx på sociale medier 
  • Bidrage til at løse kommunikationsopgaver i afdelingen 
 
Kvalifikationer 
  • Du er uddannet journalist, cand.comm. eller lignende 
  • Du skriver godt og har blik for detaljen 
  • Du har god politisk forståelse og kan begå dig i en stor organisation 
  • Du er flydende på engelsk i skrift og tale 
  • Du er systematisk, robust og fleksibel 
  • Du kan levere analyser og medierapporter 
  • Det er en fordel, hvis du har undervist  
 
Om os 
Kommunikationsafdelingen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejder strategisk for at understøtte Københavns Universitet og fakultetet. Vi har en bred opgaveportefølje og står også i spidsen for nye tiltag målrettet både stakeholdere og den brede befolkning.  
 
Vi ser os selv som en åben, kreativ og ambitiøs afdeling. Vi lægger stor vægt på samarbejde og videndeling og hylder gerne det gode initiativ både fagligt og socialt. Vi har en uhøjtidelig tone, og vi tror på, at faglig og personlig udvikling, fællesskabsfølelse og en masse daglige grin giver både arbejdsglæde og skaber gode resultater.  
 
Afdelingen består af 17 fastansatte, der omfatter både outreach, forskningsformidling, web, video, sociale medier, intern kommunikation, events, besøgstjeneste mm. 
 
Se mere om at være ansat på SUND: www.sund.ku.dk/job  
Læs mere om KU’s nye strategi www.sund.ku.dk/strategi
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelse i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet eller i henhold til overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Finansministeriet. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer. 
 
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Stillingerne ønskes besat så hurtigt som muligt.  
 
Yderligere oplysninger  
Spørgsmål til stillingen kan rettes til pressechef Kristine Snedker, kristine.snedker@sund.ku.dk eller souschef Charlotte Aabo, caa@sund.ku.dk  
 
Send ansøgning 
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes via Jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN” i opslaget), så den er os i hænde senest den 22. marts 2019 
 
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. marts

Info

Virksomhed
Københavns Universitet
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejdere
Kontakt
Kristine Snedker
kristine.snedker@sund.ku.dk
Website
Indrykningsdato
27-02-2019
Ansøgningsfrist
22. marts
Adresse
Københavns Universitet
Blegdamsvej 3
2200 København N

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.