Om jobbet
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi dygtige velfærdsprofessionelle, og vi videreuddanner dem gennem hele deres arbejdsliv. Kp.dk og en række projekthjemmesider er vores primære digitale kanaler. Dem vil vi gerne udvikle og styrke, så vi kommunikerer tydeligt til kommende studerende og kursister. Derfor har vi brug for en ny kollega, som er stærk i digital kommunikation.
Om dig
Vi forestiller os, at du er cand.it. med skrivekompetencer, har taget DMJX’s kommunikationsuddannelse, er cand.comm. med digitale kompetencer eller tilsvarende. Du skal have mindst et par års erfaring med digital kommunikation.
Det er afgørende, at du kan skrive engagerende til vores målgrupper af potentielle studerende til grunduddannelser og videreuddannelser, så de får lyst til at søge ind på vores uddannelser. Du skal derfor mestre disciplinen ”skriv til nettet” (og mobilen) til topkarakter og have kendskab til brugerrejser, adfærdsdesign og lign.
Vi forestiller os, at:
-
du ser dig selv som både strategisk webkonsulent og tekstforfatter
-
du er i stand til at sætte dig i målgruppens sted og skrive i øjenhøjde
-
du har mindst et par års erfaring med webkommunikation, hjemmesideredaktion, UX og SEO til husbehov
-
du er nysgerrig og villig til at begå fejl for at finde den bedste løsning
-
du har gode samarbejdsevner og respekt for andres faglighed, og du er god til at drive processer med mennesker, der fører til god og klar digital kommunikation i et responsivt design
-
du har erfaring med at indsamle viden om brugernes adfærd og behov og med at omsætte den viden til konkrete brugeroplevelsesindsatser.
Din arbejdsplads
Som webkonsulent får du 45 dygtige kolleger i Ledelses- og Kommunikationssekretariatet. Du bliver tilknyttet kommunikationsenheden, som består af 18 medarbejdere, der arbejder med projekter, intern og ekstern kommunikation, herunder presse, marketing, rekruttering og brobygning og web. Du vil blive en del af det specialiserede webteam, der har ansvaret for Københavns Professionshøjskoles hjemmesider.
Vi tilbyder
Et fagligt udfordrende og uformelt miljø med dygtige og engagerede medarbejdere. Tempoet er i perioder hektisk med korte deadlines og kreative løsninger, men vi vægter det højt at hjælpe hinanden i dagligdagen. Vi tilbyder en familievenlig og spændende arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet, udvikling og trivsel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som webkonsulent med start den 1. oktober 2022. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.
Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Pia Svejgaard Pedersen på psvp@kp.dk eller webkoordinator Marie Tielbo Bøtter på mtbo@kp.dk.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 17-08-2022.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.