Web- og kommunikationskonsulent med intranetkompetencer

Københavns Kommune
Københavns Kommune
Web- og kommunikationskonsulent med intranetkompetencer og stærke koordinerings- og samarbejdsevner til Kultur- og Fritidsforvaltningen
Vil du være med til at sikre, at Kultur- og Fritidsforvaltningen flytter målrettet og konsistent ind på Københavns Kommunes nye intranet? Motiveres du af at arbejde brugercentreret og af at skabe fremdrift og resultater i tæt samarbejde med kolleger og redaktører i forvaltningens mange enheder? Så er du måske den medarbejder, vi leder efter.
Vi søger en konsulent til projektansættelse i 12 måneder.
 
Om stillingen

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil få en vigtig rolle i at understøtte, at Kultur- og Fritidsforvaltningen migrerer indhold hensigtsmæssigt ind på et nyudviklet fælles intranet for Københavns Kommune. Stillingen er forankret i teamet Kommunikation og Digital Læring i Center for Digitalisering og Innovation.

Du får tætte samarbejdsrelationer med forvaltningens faste koordinerende intranetredaktører, der rammesætter og koordinerer migreringsforløbet og aftaler dine ansvarsområder og opgaver i et tæt samarbejde med dig.
 
Dit arbejde

Københavns Kommunes syv forvaltninger har i dag hver sit intranet. I 2021 vil disse blive afløst af et fælles, personaliseret intranet, hvor indholdet bliver målrettet, så det bliver relevant for den enkelte medarbejder.
 
Din opgave vil være at kortlægge, tilrette, koordinere og flytte indholdet fra Kultur- og Fritidsforvaltningens intranet ind på den nye fælles platform i samarbejde med intranetredaktører i de enkelte afdelinger.
 
Du vil i tæt samarbejde med forvaltningens koordinerende intranetredaktører få ansvar for at assistere de mange lokale redaktører til en konsistent indholdsmigrering inden for rammerne af de indholdsstrategiske retningslinjer og indholdsskabeloner på det nye intranet.
 
Du kommer til at arbejde både koordinerende og udførende med indholdsarbejde. Og du får den interessante opgave at give indholdsnær rådgivning af lokale redaktører både under forberedelse og afvikling af migreringsforløbene.
 
Dine opgaver bliver at
 
  • varetage kommunikations- og intranetfaglig rådgivning af lokale redaktører omkring strukturering og disponering af indhold i forbindelse med forberedelse og afvikling af migreringsforløb
     
  • have ansvar for koordinering af migreringsforløb, sikre god fremdrift og et godt samarbejde med redaktører i forvaltningens enheder
     
  • vejlede og supportere redaktører i korrekt systembrug, personalisering, indholdsdisponering, SEO-optimering og overholdelse af webtilgængelighed
     
  • udføre konkret indholdsarbejde under migreringsforløbene, herunder være med til at overføre indhold til den nye platform
     
 
Om dig

Du er en holdspiller, der trives i projekter, der kræver tæt samarbejde, løbende koordinering og tilpasninger for at nå i mål. Vi lægger særlig vægt på, at du er serviceminded, struktureret, kan vejlede i klar retning og implementere i bund i konstruktivt samspil med andre. Du nyder at navigere og samarbejde med mange aktører på tværs af en mangfoldig organisation.
 
Du har minimum to års lignende erfaring fra en større privat eller offentlig virksomhed og/eller fra fx et kommunikationsbureau. Desuden er det vigtigt, at du:
 
  • besidder en solid kommunikations- og intranetfaglighed og er rutineret bruger af CMS-systemer (Drupal 8+ er et klart plus), og du er frisk på at lære nye systemer
     
  • har arbejdet med personalisering og målretning af indhold
     
  • mestrer at skrive gode tekster til intranet med brugerens behov i centrum og mestrer retskrivning på dansk
     
  • har viden om centrale principper for SEO-optimering og webtilgængelighed
     
  • kan arbejde datadrevet med webstatistik som værktøj
     
  • arbejder struktureret, inddragende og proaktivt
     
  • er indstillet på også at udføre de mere rutineprægede opgaver i migreringen
     
  • er god til at samarbejde og får tingene til at glide med godt humør
     
 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med intranet i det offentlige, og vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.it, cand.mag., journalist eller lignende.
 
Om os

Du bliver en del af kontoret for Kommunikation og Digital Læring, der er et af fire kontorer i Center for Digitalisering og Innovation. Centret driver udviklingen af digitalisering og kommunikation i Kultur- og Fritidsforvaltningen og på tværs af kommunens syv forvaltninger. I centeret er vi ca. 80 medarbejdere fordelt på de fire kontorer.
 
Kultur- og Fritidsforvaltningen understøtter og udvikler københavnerlivet gennem en bred og alsidig opgaveportefølje, som spænder bredt over kultur, idræt, borgerservice, digitalisering, afholdelse af valg, vielser, turisme, kreativ vækst og internationalisering.
 
 
Løn- og ansættelsesvilkår

Vi søger en person i 12 måneder på fuld tid. Vi har flekstid, og du kommer til at arbejde i hjertet af København.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter erfaringer og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.

Vi forventer at besætte stillingen den 1. januar 2021.
 
Mere information

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller øvrige arbejdsforhold, kan du henvende dig til webkonsulent Ulrich Jakobsson på 2053 8356 eller kommunikationschef Ulla Ramlau på 4045 3369.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. november

Frist: 2. november

Info

Virksomhed
Københavns Kommune
Stillingsbetegnelse
Web- og kommunikationskonsulent med intranetkompetencer
Kontakt
Ulrich Jakobsson
Telefon: 2053 8356
Website
Indrykningsdato
16-10-2020
Ansøgningsfrist
2. november
Adresse
Københavns Kommune
Nyropsgade 3
1602 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.