Digital Kommunikatør og projektleder

Københavns Kommune
Københavns Kommune
Solid digital kommunikatør og projektleder til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Vil du være med til at udrulle ny digital platform til web og intranet i Københavns Kommune? Brænder du for at skabe effektivt og brugervenligt web? Tror du på, at de digitale værktøjer skal være en hjælp og ikke en barriere, og har du hele paletten af værktøjer til udvikling og drift af webløsninger?
Børne- og Ungdomsforvaltningen sørger for omsorg og dannelse til mere end 35.000 små københavnerbørn og 40.000 skolebørn. Vi har brug for en solid digital kommunikatør og projektleder, der er lige så iderig som struktureret, der kan finde konkrete løsninger i den daglige drift, kan tænke strategisk i den langsigtede udvikling, og som kan hjælpe os godt i mål med at udskifte kommunens fælles webplatform.
 
Om stillingen

Stillingen er en to-årig projektansættelse, og du bliver en del af vores særlige task force, der i løbet af de to år skal rulle en ny Drupal-platform ud i alle afkroge af forvaltningen. Vores centrale hjemmeside, en række decentrale, selvstændige sites og vores intranet med tilhørende digitale værktøjer skal fornyes.
 
Forvaltningens digitale task force skal samarbejde med det centrale udviklingsprojekt, sikre dialog med kommunens øvrige forvaltninger og mest af alt involvere og understøtte de mange decentrale redaktører i overgangen til den nye platform. Du kommer til at stå i midten og skal mestre rollen som projektleder med både teknisk og organisatorisk indsigt, og som digital kommunikatør, der sikrer, at brugernes behov bliver opfyldt bedst muligt i de færdige løsninger.
 
Du skal være med til at kvalitetssikre løsningerne i udviklingsfasen, planlægge migrering og gennemgang af sites, og du får et særligt ansvar for udrulningen af vores nye intranet og de digitale værktøjer, som sikrer ledelseskommunikation og opgavestyring. Du vil være med til at forme og planlægge de konkrete opgaver i samarbejde med dine kolleger.
 
Du bliver del af et dedikeret kommunikationsteam på seks medarbejdere, en studentermedhjælper og kommunikationschefen. Kommunikationsteamet løser mange forskellige opgaver, bl.a. rådgivning af direktion og ledere i forvaltningen, borgerrettet digital kommunikation, udvikling og drift af interne kommunikationskanaler, kampagner og krisekommunikation. Teamet samarbejder desuden tæt med forvaltningens presseteam og har berøringsflader i store dele af organisationen.
 
Kommunikationsteamet er en del af forvaltningens ledelsessekretariatet, der har det samlede ansvar for at betjene borgmester, politisk udvalg og direktion. Sekretariatet består af 30 dygtige og dedikerede medarbejdere, der fungerer som bindeled mellem topledelsen, forvaltningen og de mange skoler og institutioner.
 
Om dig
 
  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation og IT
     
  • Du har en bred digital værktøjskasse og erfaring med drift og udvikling af webløsninger
     
  • Du tænker SEO, tilgængelighed, web-egnet sprog og UX naturligt ind i arbejdet
     
  • Du har fokus på den gode brugeroplevelse og gerne erfaring med digital borgerkommunikation
     
  • Du kan samarbejde med både udviklere, site-ejere, webredaktører og indholdsleverandører, og du kan være med til at oversætte forretningsbehov til tekniske krav
     
  • Du er en solid og vedholdende projektleder, der lægger vægt på et respektfuldt og konstruktivt samarbejde med ledere og kollegaer
     
  • Erfaring med at undervise og supportere webredaktører, der ikke har web som primært arbejdsområde er en fordel
     
  • Erfaring med Drupal er en fordel
     
  • Du arbejder grundigt og struktureret, men glemmer ikke at tænke nyt og udfordre vanerne
     
  • Du kan navigere i en kompleks organisation, hvor der er mange dagsordner og fagligheder i spil
 
Om forvaltningen

Børne- og Ungdomsforvaltningen driver og udvikler daginstitutioner, skoler, fritids-, og specialtilbud i Københavns Kommune. Med små 20.000 ansatte er vi Danmarks største forvaltning. Vi arbejder for, at alle københavnske børn og unge får de bedst mulige kort på hånden. Vi skaber rammer og grundlag for, at børnene trives, kan indgå i fællesskab med andre og lærer så meget, de kan. Kommunikation er et vigtigt led i arbejdet med at nå vores mål.
 
 
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en to-årig projektansættelse med forventet tiltrædelse snarest muligt.
 
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
 
Ansættelsesstedet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Du får arbejdsplads dels i Gyldenløvesgade, hvor forvaltningen er placeret, og dels på Københavns Rådhus, hvor borgmester og direktion sidder.
 
Særlige forhold

Vi har indrettet os efter principperne i kktivitetsbaseret indretning, hvilket betyder, at hos os har du ikke en fast plads. Det kræver, at du som medarbejder hver dag er reflekteret over dagens opgaver, og hvor i indretningen de bedst løses.
 
Spørgsmål til stillingen

Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til webredaktør Lisbeth Brodin på 2913 9810 eller kommunikationschef Michael Kreutzfeldt på 4047 5507.
 
Din ansøgning

I din kortfattede ansøgning vil vi gerne høre om dine relevante erfaringer og mest succesfulde projekter, men også dine tanker om, hvordan vi bedst involverer og hjælper vores mange redaktører igennem så stort et digitalt projekt.
 
Søg via nedenstående link senest onsdag den 23. september 2020
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. september

Frist: 23. september

Info

Virksomhed
Københavns Kommune
Stillingsbetegnelse
Digital Kommunikatør og projektleder
Kontakt
Lisbeth Brodin
Telefon: 2913 9810
Website
Indrykningsdato
14-09-2020
Ansøgningsfrist
23. september
Adresse
Københavns Kommune
Gyldenløvesgade

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.