Redaktør

KMD
KMD
Corporate Editor
Vil du formidle historier, der er sjove, svære, strategiske, personlige eller noget helt femte? Har du øje for de gode historier, så dine kommende kolleger på tværs af KMD får lyst til at læse med? Har du erfaring med redaktørrollen, produktion og redigering af artikler til intranet og produktion af indhold til infoskærme og interne SoMe kanaler? Så er det sikkert dig, vi søger som vores Corporate Editor.
Vi ser det som vores overordnede formål at klæde alle vores kollegaer på i forhold til KMD’s mål og retning gennem bred intern kommunikation. Vi har kolleger på forskellige lokationer og kommunikation på vores intranet, infoskærme og SoMe er med til at binde os sammen som ét KMD på tværs af geografi og arbejdsområder.  
 
Vi søger nu en ny kollega med en kommunikationsfaglig eller journalistisk baggrund til jobbet som Corporate Editor for vores interne kanaler.  
 
Om jobbet

I Intern Kommunikation er vi i alt fem kolleger, inklusive dig, der arbejder ud fra vores hovedkontor i Ballerup og online. Vi er en del af Communications, der også varetager pressearbejde, SoMe, Online, CSR og Public Affairs.  
 
Du vil i jobbet som Corporate Editor være ansvarlig for vores daglige nyhedsformidling på intranet, infoskærme og Yammer. Du skal opsøge, skrive og redigere historier og lægge redaktionsplaner, så vi får de relevante historier i de rigtige kanaler og samtidig understøtter KMD’s forretningsstrategi i kommunikationen. 
 
Om teamet

Tonen i teamet er uformel, vi sætter pris på at give hinanden feedforward både hen over skrivebordet og på chatten i dagligdagen. Vi samles også i hele teamet og evaluerer vores leverancer og indsats for at udvikle os som team og individuelt. 
 
Om dig

Du må meget gerne have erfaring med at begå dig i en stor organisation, trives med at være opsøgende og god til at tale med dine kolleger – fra den administrerende direktør til den nyansatte kollega. Det er desuden vigtigt, at du har et godt blik for, hvilke historier, der skal prioriteres, og at du er god til at formidle forandringer, så læserne – vores kolleger – får en god forståelse for rationalet bag.
 
Vi arbejder primært med Microsoft (Sharepoint, Teams, Yammer etc.), og vi forventer, at du har erfaring, lyst og nysgerrighed til at udnytte de muligheder, som den type kanaler og platforme giver os i den interne kommunikation. Derudover må du gerne have et godt øje for fotos og grafik – og gerne konkret erfaring med Photoshop - så ordene suppleres med visuelle elementer.
 
Derudover forventer vi, at du:
 
  • Kan vinkle den gode historie
     
  • Skriver et flydende dansk – og taler og skriver engelsk på højt niveau. Vores koncernsprog er engelsk, da vi har kolleger i både Danmark, Polen, Norge, Sverige, Indien og Japan
     
  • Deltager selvstændigt i kommunikationsprojekter på tværs af KMD 
     
  • Samarbejder tæt med vores IT-kolleger, der driver og udvikler mange af de værktøjer, vi bruger (især Microsoft-værktøjer) 
     
Vi leder efter en holdspiller, der har en god sans for humor (det har vi nemlig) og nyder at bidrage til et team både fagligt og socialt. 
 
Om KMD

Vi tilbyder et job i en virksomhed, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af det digitale Danmark. Vi var oprindeligt ejet af de danske kommuner og udviklede bl.a. NemID og e-Boks, som du måske kender fra din digitale hverdag. For halvandet år siden købte den japanske teknologivirksomhed NEC Corporation os for at eksportere vores softwareløsninger til resten af verden samtidig med, at vi videreudvikler vores position i Danmark hos både offentlige og private kunder. Der er altså et solidt historisk fundament under KMD og en relativ ny ejer med store globale ambitioner, som vi forventer, du har lyst til at være med til at understøtte. 
  
Er du interesseret?

Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Darling, Head of Internal Communications, på mdf@kmd.dk / 51 80 11 63. 
 
Deadline for ansøgninger er 13. december 2020, men vi afholder interviews med relevante kandidater løbende, så ansøg gerne så hurtigt som muligt.

KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 13. december

Frist: 13. december

Info

Virksomhed
KMD
Stillingsbetegnelse
Redaktør
Kontakt
Mads Darling
mdf@kmd.dk
Telefon: +4551801163
Website
Indrykningsdato
19-11-2020
Ansøgningsfrist
13. december
Adresse
KMD
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.