Pressechef

KMD
KMD
Pressechef

Kan du se dig selv som omdrejningspunktet for pressearbejdet i et af landets største it-virksomheder, der er midt i en betydelig transformation? Så er du måske vores nye pressechef. 

Du vil få det daglige ansvar for at drive KMD’s arbejde med medierne. Du skal være parat til at løfte opgaver på flere niveauer i dialog med dine kollegaer fra kommunikationsafdelingen og den resterende del af virksomheden, herunder den øverste ledelse. Arbejdsfeltet vil ikke kun være presse, men også samspillet med andre kanaler, herunder sociale medier.

Det indebærer jobbet
KMD’s kommunikationsafdeling har ansvaret for en bred vifte af opgaver inden for Corporate Relations, og varetagelse af pressearbejdet er en af afdelingens kerneopgaver. Vi har gennem mange år sat en ære i at arbejde med presse, så professionelt som muligt og med høj kvalitet og integritet. Vi vil gerne have din hjælp til at fortsætte den linje.

  • Dit primære ansvarsområde vil omfatte det reaktive arbejde med at håndtere indgående pressehenvendelser såvel som det proaktive, hvor vi går ud med historier. Det vil helt klassisk indbefatte opgaver som overvågning af mediebilledet, dialog med journalister, koordinering med talspersoner, dialog med interne og eksterne interessenter om historier, udfærdigelse af tekster osv.
     
  • Du vil komme til at arbejde med presse på strategisk, taktisk såvel som operationelt niveau. Det handler om at kunne tegne de store linjer men også om at kunne være en stærk rådgiver på de enkelte sager og være en kompetent pennefører på pressemeddelelser, debatindlæg, Q&A’s etc..
     
  • KMD er en stor organisation med en bred vifte af aktiviteter og produkter, der har relevante berøringsflader med samfundet. Det vil sige, at du kommer til at arbejde med mange forskellige historier og medier – fra de store landsdækkende aviser til lokalredaktioner og fagblade. Vi har også vendt blikket mod resten af Europa og har datterselskaber uden for landets grænser, hvilket i stigende grad påvirker kommunikationsarbejdet.
     
  • Dit arbejde kommer ikke isoleret til at omhandle presse. Kommunikationsafdelingen tæller 14 medarbejdere, inklusive studentermedhjælpere, og vi samarbejder på tværs af kanaler og fagområder. Vores arbejdsopgaver og ansvarsområder spænder bredt fra presse, CSR, kmd.dk, sociale medier til intern kommunikation. Afdelingen har også et mangesidigt samarbejde med kollegaer fra marketing, andre stabe, KMD’s forretningsenheder, den øverste ledelse samt datterselskaber og ejere.
     

En erfaren rådgiver

Vi søger en pressechef, der kender sit fagområde til fingerspidserne og samtidig har lyst til at blive en del af en stor virksomhed under betydelig forandring. Vi forventer, at:

  • Du er nysgerrig af natur og har lysten og viljen til at lære os at kende.
     
  • Du har en solid journalistisk værktøjskasse og forstår at bruge den.
     
  • Du er stærk til at rådgive på alle niveauer – fra den øverste ledelse til de yderste led af en organisation.
     
  • Du har gerne erfaring med flere kommunikationskanaler og er god til at se mulighederne i samspillet mellem dem, herunder presse og sociale medier.
     
  • Du er yderst velskrivende på dansk – og evner at sammensætte læseværdige tekster, selv når emnerne er svære. Du er hjemmevant på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
     
  • Du behøver ikke nødvendigvis være meget langt i din karriere, men du har betydelig erfaring med pressearbejde, gerne fra en større organisation med høj kompleksitet.
     
  • Har du international erfaring er det et plus.
     
  • Du er enten uddannet journalist eller har en relevant akademisk baggrund.
     
  • Du har høj integritet samt lysten og evnerne til at hjælpe andre.
     

Strategy, Technology & Communications 

Kommunikationsafdelingen er en del af stabsenheden Strategy, Technology & Communications. Vi er i alt 31 ansatte, inklusive studentermedhjælpere. Enheden er centralt placeret i forhold til den transformation, som KMD er igennem i disse år, senest i forbindelse med ejerskifte i 2018, hvor KMD er blevet et datterselskab i den verdensomspændende japanske teknologikoncern NEC Corporation.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller KMD, er du velkommen til at kontakte Vice President og chef for kommunikationsafdelingen Christoffer Hellmann enten på mobil 25 29 17 84 eller e-mail che@kmd.dk. 

 

Om KMD 
KMD er den største danske it-virksomhed og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder, herunder over 800 danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 5,6 mia. kr. og har cirka 3.200 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation.

Copyright KMD 2019 (C)

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. juli

Info

Virksomhed
KMD
Stillingsbetegnelse
Pressechef
Kontakt
Christoffer Hellmann
che@kmd.dk
Telefon: 25 29 17 84
Website
Indrykningsdato
15-06-2020
Ansøgningsfrist
31. juli
Adresse
KMD
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Storytelling og videoproduktion

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.