Analytisk og offensiv kommunikatør

Kirkens Korshær
Kirkens Korshær
Analytisk og offensiv kommunikatør til Kirkens Korshær
Vi søger en ny kollega, der kan hjælpe os med at tage vores fortalervirksomhed til nye højder.
Kirkens Korshærs arbejde med kommunikation, presse og politik er helt afgørende for, at vi kan drive socialt arbejde for nogle Danmarks mest udsatte.
 
Vi drømmer om en kollega, der både kan skrive, analysere, producere, udvikle, styre og sælge vores historier. Du har strategisk sans og tænker i målgrupper og segmenter. Du må også meget gerne have interesse for fundraising, for vi arbejder tæt sammen med vores kolleger om indsamling af midler.
 
Måske er du oveni totalt sej til alt, der handler om hjemmesider og SEO eller kan udtænke og planlægge et godt event. Du bliver ikke skræmt af den hårde virkelighed og kan tale med alle og enhver. Og sidst, men ikke mindst, er du ikke bange for at give en hånd med, når der skal slæbes roll-ups, brygges kaffe eller ringes rundt.
 
Vi ved, det er mange ønsker, men vi tror på, at du findes.
 
Jobbet
Du skal blandt løse opgaver som:
  • Offensivt pressearbejde
  • Dokumentation og udarbejdelse af analyser til brug for vores interessevaretagelse og pressearbejde
  • Opdyrke, producere og vinkle historier på tværs af platforme
  • Redigere og styre Korshærsbladet
  • Starte og redigere et elektronisk nyhedsbrev
  • Styre og udvikle vores billeddatabase
 
Vores arbejde understøtter og muliggør, at vores kolleger i det sociale arbejde kan koncentrere sig om kerneopgaven: At hjælpe mennesker, der kæmper med hjemløshed, fattigdom, misbrug og psykisk og fysisk sygdom.
 
Din baggrund
Du har en relevant kommunikativ/ samfundsfaglig uddannelse på et højere niveau. Måske er du helt frisk fra fad – eller måske er du en gammel rotte, der gerne vil bruge dine evner til glæde og gavn for en god sag.
 
Du har erfaring fra en interesseorganisation, NGO eller det offentlige. Du har været/ er frivillig og/ eller politisk aktiv og du kender til de processer og mekanismer, der foregår i såvel pressen som det politiske liv.
 
Du er medlem af den danske folkekirke og har kendskab til det kirkelige liv. Du synger måske endda glad og gerne med på salmer og finder glæde i at deltage i en andagt eller gudstjeneste med dine kolleger.
 
Dig som person
Du gør dit yderste for at være fantastisk hver dag. Vi arbejder med stor respekt for de indsamlede midler, der gør det muligt. Du har højt humør, masser energi og gå-på-mod. Du bliver ikke slukøret, når du ikke får afsat en historie – snarere tværtimod.
 
Du er præget af godt humør og er god til at skabe og vedligeholde relationer. Du er energisk, effektiv og ser helheder uden at gå totalt på kompromis med detaljen.
 
Om os
Du vil indgå i et lille team med gode udviklingsmuligheder og mulighed for at påvirke stillingsindholdet. Vi er ikke mange om opgaverne, men vi er engagerede og brænder for sagen.
 
Omsorg, nærvær og respekt er de bærende værdier i Kirkens Korshærs arbejde, der hviler på et kristent grundlag og menneskesyn: Ethvert menneske er uendeligt værdifuldt og ethvert menneskeliv er umisteligt.
 
Det grundlag tager vi med os i vores fortalervirksomhed. Vi protesterer mod nedgøring og overgreb på samfundets udsatte. Vi forsøger at påvirke beslutningstagere til at forbedre vilkårene for mennesker, der mangler basale nødvendigheder som mad, bad, tøj, tag over hovedet og omsorg. Vi fortæller danskerne om den hverdag, vi møder og de svære udfordringer, vi ser.
 
Vi er midt i en spændende forandringsproces, der betyder, at vi for nylig blev til en frivilligt båret, medlemsbaseret social hjælpeorganisation. Fælleskontoret på Nikolaj Plads i København K bliver din daglige arbejdsplads og du vil få en smuk udsigt til byens tage.
 
Vi har gode, men ikke prangende arbejdsforhold. Lønnen følger vores lønregulativ, der lægger sig op ad det kommunale område. Stillingen er på fuld tid, men med stor fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge dagen.
 
Der vil være nogen rejseaktivitet i Danmark, når du er ude og finde historier i en af de 26 byer, vi driver socialt arbejde i.
 
Ansøgning og ansættelse
Send din ansøgning inklusive CV og eksempler på dit arbejde til kommunikatoer@kirkenskorshaer.dk senest mandag den 3. februar 2020 kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler og kan finde på at stille dig en mindre opgave.
 
Vi håber, du kan starte senest 1. april 2020 og gerne før.
 
Vi har desværre ikke ressourcer til at svare på spørgsmål i telefonen, men pressechef Jeanette Ellen Bauer svarer gerne på mail j.bauer@kirkenskorshaer.dk.
 
 
Kirkens Korshær er en frivillig, social og folkekirkelig hjælpeorganisation. Vi hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark - særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg os på facebook.com/vierkirkenskorshaer og læs mere om os på kirkenskorshaer.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. februar kl. 12.00

Frist: 3. februar kl. 12.00

Info

Virksomhed
Kirkens Korshær
Stillingsbetegnelse
Analytisk og offensiv kommunikatør
Kontakt
Jeanette Ellen Bauer
j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Website
Indrykningsdato
10-01-2020
Ansøgningsfrist
3. februar kl. 12.00
Adresse
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.