Kommunikationsrådgiver

JJ Kommunikation
JJ Kommunikation
Kommunikationsrådgiver med digital erfaring og kommercielt mindset
Kan du skrive og vinkle tekster til web, SoMe og nyhedsbreve, og kan du få vores erhvervskunders budskaber til at brænde igennem i trykte medier? Har du mod på at rådgive virksomheder og organisationer om strategisk kommunikation og selv udforme kommunikationsplaner?

JJ Kommunikation ApS søger en kommercielt tænkende kommunikationsrådgiver med solid erfaring inden for digital kommunikation og marketing, som kan styrke og positionere vores kunder online og skabe gennemslagskraft på tværs af forskellige mediekanaler.

Strategi og eksekvering
Du får i samarbejde med vores chefrådgiver og øvrige team af rådgivere og marketingkonsulenter ansvar for at udvikle og eksekvere kommunikationsstrategier og kampagner med særligt fokus på digitale medier, men også inden for PR og traditionelle printmedier.

Opgaverne varierer, men vil typisk indebære udarbejdelse af digitale strategier og kunderejser, SEO-tekster til websites og sociale medier, tilrettelæggelse af video, tekster til brochurer eller pressemeddelelser samt cases til kunde- og fagmagasiner. Du har stor erfaring med selv at vinkle og skrive indhold til forskellige målgrupper og medier, og det er en fordel, hvis du har forståelse og interesse for teknologi.  

Hverdag med ansvar
Som vores nye medarbejder kan du se frem til en afvekslende hverdag med stort ansvar og mange forskellige opgaver for virksomheder og organisationer inden for en lang række brancher.

Du kommer til at deltage i kundemøder og være med til at udvikle vores nuværende kundeportefølje. Desuden får du selv ansvaret for at rådgive og udføre kommunikationsopgaver for virksomheder og organisationer med primært fokus på eksekvering.

Din profil

  • Har en kandidatuddannelse inden for kommunikation eller marketing, eksempelvis fra CBS, eller også er du uddannet journalist, men specialiseret i digital kommunikation og marketing

  • Har minimum 5 års erhvervserfaring som f.eks. copywriter, digital rådgiver eller journalist på bureau eller i en virksomhed

  • Har hands-on erfaring med indholdsstrategier til LinkedIn, Facebook og andre sociale medier – det er en stor fordel, hvis du også har erfaring med annoncering og søgemaskineoptimering (SEO)

  • Skriver fejlfrit dansk og gerne engelsk og de nordiske sprog

  • Har erfaring med rådgivning, digital projektledelse og kampagner og følger med i den digitale medieudvikling

  • Har forretningsforståelse og er kommercielt tænkende med stor personlig gennemslagskraft

  • Har kørekort

 

11 engagerede kolleger venter på dig
Hos os får du 11 fagligt kompetente kolleger, der tænker kommunikation og marketing hele vejen rundt, og et dynamisk miljø, hvor høj kvalitet er et must. Vi opererer i spændfeltet mellem kommunikation og marketing, altid med fokus på at optimere kundens bundlinje med værdiskabende budskaber og branding.

Der er en ledig plads til dig på vores kontor i Roskilde tæt på motorveje og offentlige transportmidler. Vi har kunder i mange brancher og opgaver over hele landet. Vi er en virksomhed med korte beslutningsveje, mulighed for indflydelse, sociale arrangementer og en kultur, hvor alle bidrager til fællesskabet. 

Er du interesseret, så send en ansøgning med CV og en kort beskrivelse af den værdi, du kan skabe for JJ Kommunikations kunder, og hvordan du ser dig selv i rollen som kommunikationsrådgiver.

Ansøgningsfrist: 26. januar 2022. Jobsamtaler afholdes løbende. Udvalgte kandidater skal gennemgå en faglig test.

Ansøgning og CV sendes til direktør Mariann Jensen på mj@jjkommunikation.dk

Yderligere oplysninger om stillingen: Chefrådgiver Jan B. Jensen, tlf. 4659 0550

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 26. januar

Frist: 26. januar

Info

Virksomhed
JJ Kommunikation
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Jan B. Jensen
Telefon: 4659 0550
Website
Indrykningsdato
23-12-2021
Ansøgningsfrist
26. januar
Adresse
JJ Kommunikation
Roskilde

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.