Kommunikationskonsulent

Ikano Bolig
Ikano Bolig
Kommunikations- og projektkonsulent

Vil du være med til at udvikle og udfordre det danske boligmarked og arbejde alsidigt med kommunikation? Så er denne stilling den perfekte mulighed. 

Du bliver en del af ung virksomhed og får mulighed for at præge både virksomheden og din egen arbejdsdag. Vi er en virksomhed med fokus på social bæredygtighed og en stærk ambition om at skabe en bedre hverdag for de mange. Vi byder dine kreative tanker velkomne og glæder os til at blive en mere i vores team.

 

Du behøver ikke at have erfaring fra boligudviklingsbranchen. Til gengæld forventer vi, at du bringer gode ideer til bordet og er dygtig til at få ideerne ført ud i livet. Du har blik for detaljer, kan holde hånd i hanke med processer og er dygtig til at skrive. Og vigtigst af alt har du en positiv indstilling, er god til at arbejde tæt sammen med andre – både kollegere og eksterne partnere – og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Du får bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Medudvikler af strategi for kommunikation og sociale medier
  • Content manager - Intern og ekstern kommunikation: Skrive tekster til salgs-, marketing- og kommunikationsprojekter. Det gælder bl.a. tekster til vores salgsbrochurer og nyhedsbreve
  • Sparringspartner på og udvikling af kampagneplaner
  • Ansvarlig for vores sociale medier, dvs. drive vores Facebook, Instagram og LinkedIn med relevante og engagerende opslag og annoncer
  • Projektledelse i form af kommunikationsplanlægning ved nye boligprojekter

Vi forsøger at fastholde den innovative tilgang, der er i en nystartet virksomhed, og derfor får du rig mulighed for at påtage dig nye opgaver og prøve gode ideer af.

Vi forestiller os, at du…

  • har minimum 1-2 års arbejdserfaring inden for kommunikation
  • har minimum har en bachelor i kommunikation eller markedsføring
  • har flair for at skrive og gerne erfaring med at skrive tekster til forskellige medier og kanaler, f.eks. annoncer
  • er god til at overholde deadlines og drive projekter
  • er proaktiv, tager ansvar og er idérig
  • kan arbejde selvstændigt
  • er god til at samarbejde

Hvem er vi?

Ikano Bolig bygger, ejer, udvikler og driver boliger i Storkøbenhavn, men frem for alt bygger vi fællesskaber. Vi er etableret i 2017 og er en del af Ikanokoncernen, der udspringer af IKEA og er ejet af Kamprad- familien.

Virksomheden vokser hastigt. Alene i 2019 er vi fordoblet i antal medarbejdere. Vores team tæller på nuværende tidspunkt af seks personer, som alle arbejder tæt sammen om at skabe en god virksomhed. Vi har en flad struktur og et godt kollegaskab.

Er du nysgerrig?

Send en motiveret ansøgning til os senest den 22. september 2019. Din ansøgning skal sendes til Charlotte Lejre, kommunikations- og marketingansvarlig. Mail: charlotte.lejre@ikanobolig.dk

Tiltrædelse: Fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. december 2019

Arbejdssted: Stationsparken 25, 2600 Glostrup, i gåafstand fra Glostrup S-togstation.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. september

Frist: 22. september

Info

Virksomhed
Ikano Bolig
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Charlotte Lejre
charlotte.lejre@ikanobolig.dk
Telefon: 22883024
Website
Indrykningsdato
11-09-2019
Ansøgningsfrist
22. september
Adresse
Ikano Bolig
Stationsparken 24
2600 Glostrup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.