Social Media Manager

HOFOR
HOFOR
Social Media Manager til HOFOR
Vil du være med til at skabe fællesskab om vores fælles forsyningsløsninger?

Det er måske ikke alle, der lægger mærke til os i hverdagen, men færdes du i hovedstadsområdet, interagerer du konstant med os: Fra rent vand i hanen til varme i radiatoren. I HOFOR vil vi gerne gøre den relation mere bevidst, for vores kunders forsyningsforbrug spiller ind i et stort energi- og ressourcesystem, og jo bedre vi sammen forstår og mærker det, jo større er sandsynligheden for, at vi spiller sammen. Her kommer DU ind i billedet.

Vi søger en Social Media Manager, som kan styre det redaktionelle arbejde og formidle den gode historie om den grønne omstilling på sociale medier såsom kampagner og annoncering. Du bliver en del af kommunikationsafdelingen hos HOFOR og sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger bidrager du til at løfte kommunikationsopgaver med udgangspunkt i solid viden om sociale medier.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af alt fra redaktionel planlægning, vinkling af historier til indhold på sociale medier, opsætning af kampagner og annoncering og ansvar for at lytte til og sætte fokus på, hvilke digitale samtaler, det er relevant for HOFOR at tage del i.

 

Erfaring indenfor sociale medier
Du ved hvordan man sikrer resultater på sociale medier, og hvordan man knækker både algoritmer og skaber engagerende formater på en række kanaler. Med den viden styrker du HOFORs brand og hjælper os videre i arbejdet med at skabe bæredygtige byer.

Du har erfaring fra tidligere job med at arbejde professionelt med sociale medier, og du mestrer de fem store: Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram og TikTok.

Du har flere af følgende kompetencer:

  • Du ved, hvordan man læser data og oversætter det til anbefalinger og KPI’er
  • Du kan lave content selv og har basale færdigheder inden for grafisk arbejde, video og lyd
  • Du har erfaring med annoncering og opsætning af kampagner i f.eks. business manager, og du ved, hvordan en god kampagne på sociale medier fungerer
  • Du har evner og lyst til at drive det redaktionelle styringsarbejde
  • Du har flair for struktur og planlægning. Den optimale kandidat har samme lærende tilgang som os, hvor vores valg og prioriteringer er bygget på evaluering af tidligere aktiviteter og opslag.

Du kommer til at arbejde i et mindre team som har ansvar for HOFORs brand, visuelt indhold og sociale medier. Denne stilling er, sammen med en nyoprettet stilling med fokus på produktion af visuelt indhold, med til at booste vores indsats. Sammen med afdelingens eksterne kommunikationsrådgivere vil du komme til at sikre, at vi leverer relevant og værdiskabende indhold på vores kanaler.

Derudover har vi fantastisk kaffe, en virksomhed fuld af fascinerende fun facts, 2000 km vandrør, en af Danmarks bedste kantiner, metro til døren og et hav af cykelstativer, så der er rig mulighed for at komme grønt til og fra kontoret i Ørestaden. Vi løser vores opgaver – store som små – med engagement, motivation og faglig stolthed og bidrager alle aktivt til den positive og kollegiale stemning i afdelingen.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Til at realisere denne vision arbejder vi sammen om at udvikle, bygge nyt og renovere, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne.

Du kan læse mere om HOFOR og vores arbejde med at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.
 

Klar til at ansøge? 

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Højlund Pedersen på mail lonped@hofor.dk eller på telefon 2795 2120.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Upload din målrettede ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg jobbet her”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. maj

Info

Virksomhed
HOFOR
Stillingsbetegnelse
Social Media Manager
Kontakt
Lone Højlund
lonped@hofor.dk
Telefon: 2795 2120
Website
Indrykningsdato
05-05-2022
Ansøgningsfrist
31. maj
Adresse
HOFOR
Ørestads Boulevard 35
2300 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.