Kommunikationskonsulent

HK
HK
HK HANDEL HOVEDSTADEN SØGER EN KOMMUNIKATIV SCHWEIZERKNIV
Som kommunikationskonsulent i HK Handel Hovedstaden kan du se frem til et meningsfyldt og varieret arbejde, hvor du bl.a. skal lave informativ grafik til Facebook, skrive debatindlæg om butiksansattes arbejdsmiljø, understøtte dine kollegaer i kommunikationen med vores medlemmer og tillidsvalgte – og meget mere.

Som fagforening for de ansatte i handelsbranchen spænder vores behov bredt, så vi håber, at du kan folde din faglighed ud som en schweizerkniv og hjælpe os med at tage de helt rigtige værktøjer i brug, når vi skal organisere arbejdspladser, skabe relationer til medlemmer og kapacitetsopbygge tillidsvalgte. 

 

I stillingen skal du:

  • Producere grafik, billeder og video til vores Facebook-side og evt. administrere annoncering på denne

  • Kommunikere til vores medlemmer om faglige emner, kursustilbud og arrangementer

  • Bidrage med kommunikation til engagerende kampagner, aktivistiske tiltag og organiserende indsatser

  • Skrive artikler og reportager fra arrangementer til vores nyhedsbrev og hjemmeside

  • Understøtte vores øvrige medarbejdere og tillidsvalgte ude på arbejdspladserne, så de kommunikerer kortfattet, præcist og relevant til vores medlemmer

  • Overvåge nyhedsbilledet og fagmedier med henblik på at skrive debatindlæg og lave opsøgende pressearbejde efter behov

  • Sparre med vores formand om politik og kommunikation

Vi forventer ikke, at du er ekspert til alt. Hvis bare du har mod på at prøve kræfter med det hele, så er vi godt tilfredse, og vi tilbyder naturligvis faglig opkvalificering efter ønske og behov.

 

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse – men den præcise retning er ikke afgørende

  • 1-2 års erfaring efter endt uddannelse, eller at du som nyuddannet har haft studierelevante jobs

  • Praktisk erfaring med at løse en bred vifte af kommunikationsopgaver

  • Erfaring med fagligt funderet kommunikationsrådgivning af mennesker med andre fagligheder

  • Indsigt i organisationsverdenen og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation

  • Lyst til en varieret arbejdsdag med både rutineopgaver og pludseligt opståede opgaver og deadlines

  • Mod på at arbejde selvstændigt med de fleste af dine opgaver

  • Et afklaret forhold til arbejderbevægelsens formål og idégrundlag

 

Tiltrædelse
Tiltrædelse pr. 1. februar 2023. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med HK-Klubben, HK Hovedstaden. Stillingen er på fuld tid, dvs. 37 timer om ugen. 

Ansøgningsfrist 
Send din ansøgning bilagt CV ved at trykke 'Søg jobbet her' nedenfor senest mandag den 12. december 2022 kl. 12.00

Vi forventer at afholde samtaler den 20. december.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand Sofie Berg på tlf. 2151 6078.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, handicap, race, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

 

HK Handel er fagforening for de ansatte i handelsbranchen – uanset om de arbejder i dagligvarebutikker, specialvarebutikker, lager eller kontor. Vi er ca. 35 medarbejdere, der bl.a. yder faglig og juridisk bistand til vores medlemmer, afvikler kurser, organiserer nye medlemmer og tegner overenskomster. Vi er en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, hvor vi gerne træder til og hjælper hinanden på kryds og tværs.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 12. december

Frist: 12. december

Info

Virksomhed
HK
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Sofie Berg
Telefon: 2151 6078
Website
Indrykningsdato
11-11-2022
Ansøgningsfrist
12. december
Adresse
HK
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.