Kommunikationspraktikant

Henning Larsen Architects A/S
Henning Larsen Architects A/S
Henning Larsen søger kommunikationspraktikant til forretningsudvikling
Henning Larsen søger en ny kollega til vores skandinaviske forretningsudvikling i København. Opstart for praktikforløbet er august 2019 – og med en varighed på 6-12 måneder. Praktikken er lønnet.
Hvad kan vi tilbyde?
I løbet af praktikforløbet vil du opnå et bredt indblik i arkitekturmarkedet og dens mange interessenter. Du vil få adgang til et stort netværk af rådgivere (eksempelvis ingeniører og landskabsarkitekter), og blive vejledt af dygtige og erfarne kolleger i et dedikeret team. Du vil opnå indblik i, hvordan det er at arbejde med kommunikation, projektkoordinering og forretningsudvikling i en kreativ virksomhed.
 
Som praktikant vil du bl.a. arbejde med:
  • Præsentationer, publikationer og ansøgninger til kunder
  • Skriftlig og visuel kommunikation
  • Strategisk og praktisk relations- og netværksudvikling 
  • Markedsanalyser
  • Dataindsamling
        
Hvad forventer vi af dig?
For at trives i et tværfagligt miljø, er det vigtigt, at du er udadvendt og service-minded. Du skal være ambitiøs, kunne arbejde selvstændigt og besidde masser af gå-på-mod.
 
Du skal være i gang med en videregående uddannelse inden for eksempelvis international business, arkitektur, kommunikation, marketing og/eller branding.
 
Du skal have indgående kendskab til Adobe InDesign, samt mestre Word og Powerpoint. Du bør desuden have særdeles gode danskkundskaber, og være fejlfri på skriftlig dansk. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
 
Hvis du er interesseret, så upload din ansøgning og dit CV på https://henninglarsen.com/da/careers/
 
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2019. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Halfdan Trolle (htro@henninglarsen.com) eller Camilla Bræstrup (cben@henninglarsen.com)
 
Hvem er vi?
Henning Larsen er et internationalt arkitektfirma med stærke skandinaviske rødder. Firmaet blev grundlagt i København i 1959 og beskæftiger i øjeblikket ca. 300 medarbejdere. Vi har kontorer i København, Hong Kong, New York, München, Oslo, Riyadh og Færøerne. Vores kontor leverer komplette arkitektoniske og interiørdesign, masterplanlægning, landskabs- og bæredygtighedsdesigntjenester til kulturelle, uddannelsesmæssige, kommercielle og civile projekter verden over. Følg os på Facebook, Instagram, LinkedIn eller Twitter.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. maj

Info

Virksomhed
Henning Larsen Architects A/S
Stillingsbetegnelse
Kommunikationspraktikant
Kontakt
Halfdan Trolle
htro@henninglarsen.com
Website
Indrykningsdato
25-04-2019
Ansøgningsfrist
31. maj
Adresse
Henning Larsen Architects A/S
Vesterbrogade 76,4
1620 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.