Junior Marketing Manager

Gyldendal Uddannelse
Gyldendal Uddannelse
Junior Marketing Manager til Gyldendal Uddannelse
Tænder du på uddannelse som et bærende fundament i samfundet? Har du passion for marketing som middel til at drive forretning? Og vil du sætte skub under din karriere som del af en marketingafdeling, som er i kulturel og faglig udvikling og hvor du både kan lære og sætte dit præg på tilgang og løsninger?
Hvis du har værktøjskassen med fra din uddannelse, så begreber som permissionopsamling, reach, engagement, brugerrejser, købstragt, SEO-optimering, CMS og konverterende tekster er en naturlig del af dit ordforråd og forståelse, og måske endda afprøvet teorien i praksis, så er jobbet som Junior Marketing Manager hos Gyldendal Uddannelse noget for dig.

Marketing med fokus på content og forretningsmæssig værdi
Gyldendal Uddannelse udgiver læremidler til alle niveauer i uddannelsessektoren. Stillingen som Junior Marketing Manager er i teamet, som arbejder med delmarkederne grundskole, erhvervs- og voksenuddannelse under brandet Gyldendal. Vores aktiviteter dækker både bøger i trykt og digital form og en række digitale produkter. Fælles for alle er, at salget primært sker til skoler og kommuner.

Vi er i fuld gang med at udvikle vores marketingprodukt, så vi i stigende grad arbejder indsigtsbaseret med de enkelte delmarkeder. Vi udvikler vores marketingindsats baseret på kundens købs- og brugsrejse og med fokus på at skabe stærkt content og forretningsmæssig værdi. Helt centrale dele af marketingmixet er webshop, SEM, SEO, direct marketing, SoMe og kurser/webinarer.

I alt er vi 14 faste kommunikations- og marketingentusiaster af blandet alder og baggrund og hertil en god håndfuld studenter i afdelingen. Udover grundskole, erhvervs- og voksenuddannelser udgiver vi også læremidler til e-læring og videregående uddannelser under brands som Munksgaard, Hans Reitzels Forlag, highlight.dk og Guide2Know.

Hvem søger vi?
Vi søger nu en Junior Marketing Manager, som med reference til Brand Team Manageren for grundskole, erhvervs- og voksenuddannelse, kan understøtte teamets 3 marketing managers, dels ved selv at projektlede udviklingen af udvalgte kampagner og content-spor og dels ved selvstændigt at sikre driften af en række løbende marketingopgaver. Ad hoc-opgaver i samarbejde med teamet vil også være en del af ansvarsområderne.
Dine primære ansvarsområder vil være:
  • Projektledelse af udvalgte kampagneaktiviteter, fx i forbindelse med nyudgivelser eller konferenceaktivitet.

  • Projektledelse af udvalgte content-spor på tværs af medieplatforme.

  • Selvstændigt ansvar for drift af en række løbende marketingopgaver, som:

    • Nyhedsudsendelser og følgebreve hertil.

    • Plakatlager.

    • Webshoptekster.

    • Udsendelse af bogpakker.

  • Ad hoc-opgaver i samarbejde med teamet omfattende bl.a.:

    • Content-produktion.

    • Produktion af materialer til salgsafdelingen.

    • Opsætning af landing pages.

    • Korrektur på diverse digitale og trykte marketingmaterialer.

Vores forventninger til din faglige bagage
  • Marketingfaglig uddannelse, gerne på kandidatniveau, og gerne suppleret med 1-2 års relevant erhvervserfaring.

  • Udpræget projektleder-gen.

  • Lyst og evner til at arbejde i systemer som CMS (Sitecore), CRM (D365), projektstyringsværktøjer (Trello, DYCE) og gode venner med Excel.

  • Læse og skrive dansk (retskrivning).

  • Gehør for kreativ kommunikation.

  • Har måske stiftet praktisk bekendtskab med PhotoShop, InDesign, Canva og Facebook Business Manager.

Vores forventninger til dig som person
  • Du har stor interesse for marketing og glæder dig til at give din karriere et godt skub fremad.

  • Du tager selvstændigt initiativ og ansvar for dine opgaver og drives af at få tingene gjort.

  • Du er kommunikerende omkring din opgaveløsning og er ikke bleg for at søge hjælp, når du har brug for det. 

  • Du er empatisk, og du trives med at arbejde sammen med andre, også selvom I ikke altid er helt enige til at begynde med. 

  • Du arbejder naturligt med struktur og starter gerne en opgave med at tænke den ind i en strategisk kontekst.

  • Det er dig ikke fremmed at tænke kreativt og skabe kreative løsninger.

Vi glæder os til at høre fra dig
Kan du se dig selv trives i rollen som Junior Marketing Manager så send din ansøgning hurtigst muligt. Det vil vi glæde os til. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte marketingchef Linda Frøkjær på 2090 2211.
Vi indkalder til samtale fra uge 32 og ansætter hurtigst muligt derefter.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 9. august

Info

Virksomhed
Gyldendal Uddannelse
Stillingsbetegnelse
Junior Marketing Manager
Kontakt
Linda Frøkjær
Telefon: 2090 2211
Website
Indrykningsdato
19-07-2021
Ansøgningsfrist
9. august
Adresse
Gyldendal Uddannelse
Klareboderne
1115 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.