Kommunikationspraktikant

Gorrissen Federspiel
Gorrissen Federspiel
Vi søger en skarp kommunikationspraktikant med digitalt overskud
Da vores dygtige praktikant og studentermedhjælper skal til udlandet og videreuddanne sig, søger vi en ny talentfuld og ambitiøs praktikant, der har lyst til at bruge sig selv og sine egenskaber i et professionelt kommunikationsmiljø, hvor vi både har høje forventninger og fokus på, at du udvikler dig sammen med os.

Om praktikstillingen
Du bliver en del af Gorrissen Federspiels kommunikationsafdeling, der har hjemme i Axel Towers i København. Vores opgaver spænder vidt. Fra grafisk arbejde, intern og ekstern kommunikation – herunder sociale medier, hjemmeside, intranet, print – pressehåndtering, videoproduktion og meget andet.

Vi forestiller os, at du læser på en videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende. Du er selv kritisk mediebruger og har en udviklet, digital forståelse. Vi forventer, at du er motiveret og fagligt ambitiøs – både på dine egne og vores vegne. Du kaster dig ind i opgaveløsningen med nysgerrighed og griber muligheden for – og vores opfordring til – at udfordre og udvikle os med al din nye viden, gode ideer og friske perspektiver.

I løbet af din praktik, vil vi understøtte din udvikling med sparring og konstruktiv feedback. Og når du er klar, give dig muligheden for at stå i spidsen for et af vores mange udviklingsprojekter. Fx SEO- og Google Search-optimering på hjemmeside, udvikling og produktion af nye motion graphics- og videoformater eller udvikling af vores CRM-system.

Vi lægger vægt på, at du har et professionelt mindset og en høj arbejdsmoral. Du har interesse for branchen, vi er en del af, og lyst til at lære den at kende. Vi forventer ikke, at du kan alt fra start, men vi håber, du har lyst til at lære en masse i dit praktikforløb. Praktikstillingen vil i høj grad blive formet efter dig og dine kompetencer.

 

Vi tilbyder
En praktikplads hos os er en unik mulighed for at prøve kræfter med virkeligheden i en professionel kommunikationsafdeling. Du bliver en del af et yngre team, der glæder sig til at byde dig velkommen. Foruden udvikling af dig, tilbyder vi et attraktivt arbejdsmiljø og en af byens bedste kontorpladser med udsigt i hjertet af København.

Den præcise varighed af praktikperioden bliver tilpasset dit studie, men vi forestiller os, at du kan starte i januar 2023. I udgangspunktet er praktikken 37 timer om ugen. Der vil dog være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eventuelle eksaminer.

 

Om os
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. Det betyder, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere. Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på www.gorrissenfederspiel.com/karriere.

 

Ansøgning og kontakt
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning og CV via vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Marketing og SoMe Specialist Sofie Bach Mogensen på telefonnummer 33 41 42 34.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger over 550 medarbejdere, heraf 320 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kollegaer – vi vil være ’In a league of our own’.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 5. december

Frist: 5. december

Info

Virksomhed
Gorrissen Federspiel
Stillingsbetegnelse
Kommunikationspraktikant
Kontakt
Sofie Bach Mogensen
sbm@gorrissenfederspiel.com
Telefon: 3341 4234
Website
Indrykningsdato
15-11-2022
Ansøgningsfrist
5. december
Adresse
Gorrissen Federspiel

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.