Kommunikationskonsulent

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Erfaren og alsidig kommunikationskonsulent
Gladsaxe Kommune søger en erfaren allround kommunikationskonsulent fra 1. august.

Gladsaxe Kommune er en spændende og visionær kommune, der arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling via vores Gladsaxestrategi. Vi arbejder med det udgangspunkt, at vi er med til at understøtte, at Gladsaxe er et godt sted at bo, arbejde og drive erhverv - en stærk og bæredygtig velfærdskommune for vores borgere og virksomheder.

 

Som kommunikationskonsulent bliver du en del af Strategi, Kommunikation og HR (SKOHR), som er en tværgående funktion under kommunaldirektøren og har base på Gladsaxe Rådhus. Vi er i alt 31 ansatte fordelt på tre enheder: Konsulentenheden, kommunikationsenheden og den personalejuridiske enhed.
Kommunikationsenheden består udover kommunikationschefen af tre kommunikationskonsulenter, to journalister, en webmaster, to grafikere, en trykker og en journalistpraktikant.

 

Dine arbejdsopgaver
Som kommunikationskonsulent i Gladsaxe Kommune bliver du en del af et alsidigt kommunikationsteam, der løser opgaver inden for hele kommunikationspaletten. Du får en hverdag med mange forskelligartede opgaver og en stor berøringsflade til hele organisationen og eksterne samarbejdspartnere. For at trives i stillingen skal du have et højt energiniveau, hvor du uden problemer fx kan starte dagen med strategisk kommunikationsrådgivning eller undervisning, for bagefter at sætte dig til tasterne og skrive en tale, og måske blive afbrudt af at skulle håndtere en akut pressehenvendelse eller skrive en pressemeddelelse.

 
I SKOHR løfter vi opgaverne i flok, og der er både udviklings- og driftsopgaver i din opgaveportefølje. Under spidsbelastninger tager vi det som en selvfølge, at du er fleksibel og parat til at hjælpe med andre opgaver end lige dem, du selv er ansvarlig for. Opgaverne spænder vidt inden for såvel ekstern som intern kommunikation, og da vi er mange fagligheder samlet på samme sted, er der rig mulighed for faglig sparring.

 

Din profil
Du er hurtig, effektiv og udadvendt. Du har stor faglig gennemslagskraft, der gør dig i stand til at kunne rådgive ledere og kolleger i hele organisationen om den optimale løsning af kommunikationsopgaven. Du har gode samarbejdsevner og erfaring med at arbejde på tværs i en politisk ledet organisation.


Derudover har du
  • En relevant uddannelse som fx cand.comm., cand.ling.merc. eller journalist
  • Minimum fem års relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling
  • Styr på din kommunikative værktøjskasse – også den digitale
  • Erfaring i at formidle og forankre strategier i organisationer
  • Erfaring med procesledelse, projektledelse og undervisning
  • Erfaring i at skrive taler med stærke strategiske budskaber
  • Kendskab til at arbejde med sociale medier, hjemmeside og intranet.
  • Kendskab til pressehåndtering

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelsesstart 1. august 2019. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

 

Hvis du vil vide mere
om stillingen, kan du kontakte kommunikationschef Ulla Baden, telefon 39 57 50 20.

 

Ansøgningsfrist
3. juni 2019.


Vi forventer at holde 1. samtaler 12. og 13. juni med mulighed for anden samtale 18. juni. I forbindelse med 2. samtale vil du blive bedt om at løse en mindre opgave.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

Bilag/links

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. juni

Info

Virksomhed
Gladsaxe Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Ulla Baden
Telefon: 39 57 50 20
Website
Indrykningsdato
16-05-2019
Ansøgningsfrist
3. juni
Adresse
Gladsaxe Kommune

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.