Kommunikationsmedarbejder

GEUS
GEUS
Kommunikationsmedarbejder til varieret hverdag i forskningsmiljø (barselsvikar)
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) søger en alsidig kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat.
Hvis du har evnerne og lysten til at drive og eksekvere forskelligartede kommunikationsopgaver i en naturvidenskabelig organisation i staten, kunne det her være det rette job for dig. Vi tilbyder et job, hvor opgaverne kan veksle mellem f.eks. at
 
  • Udvikle nyt brandingmateriale
  • Arrangere events
  • Målrette præsentationen af bl.a. GEUS’ data til de faglige interessenter og markedsføre dem
  • Rådgive om og gennemføre den interne kommunikation i forbindelse med nye it-systemer og laboratorier
  • Samt bidrage til at skrive interne og eksterne nyheder samt besvare pressehenvendelser om emner som klimaforandringer og grundvand.
 
Lyder det som noget for dig, har du nu muligheden for at blive en del af vores kommunikationsafdeling og være med til at udvikle GEUS’ kommunikationsindsatser ud fra strategiske mål om øget synlighed og øget videndeling.
 
Kommunikationsafdelingen er inde i en spændende udvikling og består bl.a. også af grafikere og redaktører af både digitale, videnskabelige og populærvidenskabelige udgivelser, som du selvfølgelig kommer til at samarbejde med. Herudover kommer du til at have en stor kontaktflade med resten af GEUS inkl. de passionerede forskere.
 
Kvalifikationer
Vi er på udkig efter en person med en bred kommunikationsfaglig ballast, der både kan rådgive, drive og producere. Du skal være idérig og analytisk, have en god naturvidenskabelig og teknisk forståelse samt skrive godt og effektivt. Du holder dig også opdateret på de nyeste formidlingsmuligheder og forstår at udnytte dem med organisationens strategi og modtagernes behov i tankerne.
 
Vi lægger vægt på, at du
 
  • Har kommunikationsfaglig baggrund og gerne erfaring fra lignende stilling
  • Har virkelig gode formidlings- og skrivekundskaber – både når det er målrettet medarbejdere, borgere og fagfolk
  • Kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og tager ansvar
  • Har godt overblik, er en god projektleder og har respekt for deadlines
  • Er god til at samarbejde – også med andre fagligheder
  • Har forståelse for strategisk kommunikation
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber.
 
Det er en fordel med
 
  • Interesse for og kendskab til det tekniske, naturvidenskabelige og forskningsmæssige felt.
 
Vi tilbyder
 
  • Variation, ansvar og gode muligheder for at påvirke GEUS’ kommunikationsarbejde
  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Arbejdsplads i hjertet af København tæt på offentlig transport
  • Kantine, træningscenter, personalearrangementer og -foreninger.
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation.
 
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
 
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
 
Barselsvikariatet forventes at løbe fra 1. november 2019 til 31. august 2020.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om GEUS og stillingen kan fås ved henvendelse til GEUS’ presse- og kommunikationschef Mette Buck Jensen på mobil 6166 6159 og e-mail meb@geus.dk.
 
Læs mere om GEUS her: www.geus.dk
 
Ansøgning
Den motiverede ansøgning skal være vedlagt et CV, eksempler på lignende arbejde samt relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner.
 
Ansøgning skal være GEUS i hænde senest onsdag den 7. august 2019 kl. 12.00. Du kan sende (uploade) din ansøgning via GEUS hjemmeside www.geus.dk under Job og Uddannelse.
 
Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.
 
 
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en uafhængig og internationalt orienteret forskningsinstitution under Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet og en del af Geocenter Danmark. GEUS forsker og rådgiver offentlige myndigheder og private inden for natur, klima, miljø, energi og råstoffer. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af geologien i Danmark og Grønland med sokkelområder. GEUS kortlægger, overvåger og indsamler data, formidler om geologiske forhold og er nationalt geologisk datacenter.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 7. august kl. 12.00

Frist: 7. august kl. 12.00

Info

Virksomhed
GEUS
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Mette Buck Jensen
meb@geus.dk
Telefon: 61666159
Website
Indrykningsdato
04-07-2019
Ansøgningsfrist
7. august kl. 12.00
Adresse
GEUS
Øster Voldgade 10
1350 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.