Praktikant

Geelmuyden Kiese
Geelmuyden Kiese
Bliv praktikant i Skandinaviens største kommunikationsbureau
Som praktikant hos Geelmuyden Kiese skal du ikke forvente at bruge tid på kaffebrygning og referatskrivning. I stedet kan du forvente at blive en vigtig del af vores teams, hvor du vil bidrage aktivt til at løse en bred vifte af kommunikationsopgaver for branchens mest udfordrende kunder.

Geelmuyden Kiese er (udover svært at udtale) Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau. Vi arbejder med alt fra public affairs og issues management til klassisk PR, sociale medier, digital kommunikation og reklame.

Vi kalder os et samfundsbureau. Det betyder, at uanset om vores opgave er at sælge produkter, brande, skabe engagement på sociale medier eller opbygge en følgerbase, så gør vi det på baggrund af en dyb samfundsforståelse, med det formål at flytte magt for vores kunder. Og så er et af vores vigtigste mål at være det sted i branchen, hvor praktikanter lærer mest om kommunikation. Men hvad betyder det egentlig for dig?

 

Det betyder at du:

  • Skal skrive, analysere, tænke dig om, trække i tråde, samle tråde, planlægge og eksekvere kommunikation for et væld af forskellige kunder.
  • Lærer hvad det vil sige at flytte magt med kommunikation.
  • Får tilknyttet en mentor, der har ansvar for at følge og bistå din udvikling.
  • Får kolleger (som taler sjovt) i hele Norden.
  • Får en større forståelse for, hvad du gerne vil, hvad der motiverer dig og hvilken kommunikationshylde du skal havne på.

Vores praktikforløb kører som udgangspunkt fra den 1. september 2020 til den 26. februar 2021, men vi er åbne for at tilrettelægge forløbet, så det passer til kravene fra dit uddannelsessted.

 

Stillinger

Vi leder efter praktikanter til følgende afdelinger

 

Praktikken er lønnet. Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.

Lyder det som noget for dig at blive en del af Geelmuyden Kiese, så klik dig ind på stillingerne ovenfor. Finder du noget, som tiltaler dig, så send din ansøgning og dit CV til praktikantjob@gknordic.com. Vær rar at samle alle dokumenter i én PDF-fil. 

Vi indkalder løbende til samtale, og vi ansætter når vi har den rette. Vent derfor ikke med at send din ansøgning. Jo før, jo bedre.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Talentchef, Mikkel Lotzfeldt, på mikkel.lotzfeldt@gknordic.com

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
Geelmuyden Kiese
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Website
Indrykningsdato
10-03-2020
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
Geelmuyden Kiese
Jorcks Passage 1A, 3. sal
1162 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.