Praktikanter til forårssemesteret

Geelmuyden Kiese
Geelmuyden Kiese
Vil du være praktikant i Nordens største kommunikationsbureau?
Som praktikant hos Geelmuyden Kiese skal du ikke forvente at bruge tid på kaffebrygning og referatskrivning. I stedet kan du forvente at blive en vigtig del af vores teams, hvor du vil bidrage aktivt til at løse en bred vifte af kommunikationsopgaver for branchens mest udfordrende kunder.
Geelmuyden Kiese er (udover svært at udtale) Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau. Vi arbejder med alt fra public affairs og issues management til klassisk PR, sociale medier, digital kommunikation og reklame.
 
Vi kalder os et samfundsbureau, og det betyder, at uanset om vores opgave er at sælge produkter, brande, skabe engagement på sociale medier eller opbygge en følgerbase, så gør vi det på baggrund af en dyb samfundsforståelse, med det formål at flytte magt for vores kunder. Og så er et af vores vigtigste mål at være det sted i branchen, hvor praktikanter lærer mest om kommunikation. Men hvad betyder det egentlig for dig?
 
Det betyder at du:
  • Skal skrive, analysere, tænke dig om, trække i tråde, samle tråde, planlægge og eksekvere kommunikation for et væld af forskellige kunder.
  • Lærer hvad det vil sige at flytte magt med kommunikation.
  • Får tilknyttet en mentor, der har ansvar for at følge og bistå din udvikling.
  • Får kolleger (som taler sjovt) i hele Norden.
  • Får en større forståelse for, hvad du gerne vil, hvad der motiverer dig og hvilken kommunikationshylde du skal havne på.
Vores praktikforløb kører som udgangspunkt fra den 3. februar 2020 til den 31. juli 2020, men vi er åbne for at tilrettelægge forløbet, så det passer til kravene fra dit uddannelsessted.
 
Stillinger
Vi leder efter praktikanter til følgende afdelinger:
Praktikken er lønnet. Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.
 
Sådan ser vi på praktikantforløbet
Vi garanterer, at det er udfordrende at være praktikant hos Geelmuyden Kiese. Men vi garanterer også masser af læring i samarbejde med søde, kloge, sjove og krævende kolleger, som er dedikerede til at sikre, at du får en stejl læringskurve og brugbar erfaring med herfra.
 
Vi ser vores praktikanter som en værdifuld investering og det er ikke sjældent, at vores praktikanter fortsætter i en stilling som studentermedhjælper efter endt praktikforløb. Mange af vores nuværende konsulenter startede deres tid i Geelmuyden Kiese som praktikant.
 
Lyder det som noget for dig at blive en del af Geelmuyden Kiese, så klik dig ind på stillingerne ovenfor. Finder du noget, som tiltaler dig, så send din ansøgning og dit CV til praktikantjob@gknordic.com. Vær rar at samle alle dokumenter i én PDF-fil. Vi holder samtaler løbende, så lad hellere høre fra dig i dag, end i morgen.
 
Hvilke egenskaber leder vi efter i potentielle medarbejdere?
I Geelmuyden Kiese søger vi mennesker med et stærkt samfundsengagement, solid forretningsforståelse og en brændende interesse for kommunikation. Vi ser efter gode resultater og et stort engagement udenfor læsesalen. Hvis du i tillæg deler vores kerneværdier mod, sans for humor, integritet og åbenhed, så er du den, vi vil have.
 
Hos os arbejder alt fra retorikere, journalister, civilingeniører, art directors, statskundskabere, reklamefolk, medievidenskabere, kommunikatører, kreatører og grafikere. Geelmuyden Kiese vil være det sted i Skandinavien, hvor du lærer mest om ­kommunikation og kommunikationsrådgivning.
 
Om GK
Geelmuyden Kiese er Nordens største kommunika­tionsbureau. Vi flytter magt og indflydelse for vores kunder ved hjælp af strategisk og operativ kommu­nikation. Vi tror ikke på kommunikation for kom­munikationens skyld. Vi tror på kommunikation som et middel for at skabe ændring. Det kræver ind­sigt, strategisk tæft og kreative løsninger. Vi tænker de ubehagelige scenarier igennem. Vi stiller de van­skelige spørgsmål. Vi ved nemlig, at god information giver bedre beslutninger. Og at god kommunikation kan skabe forandringer.
 
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Talentchef, Mikkel Lotzfeldt, på mikkel.lotzfeldt@gknordic.com                    
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. november

Frist: 15. november

Info

Virksomhed
Geelmuyden Kiese
Stillingsbetegnelse
Praktikanter til forårssemesteret
Kontakt
Website
Indrykningsdato
07-10-2019
Ansøgningsfrist
15. november
Adresse
Geelmuyden Kiese
Jorcks Passage 1 A, 3. Sal
1162 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.