Mangfoldighedsspecialist

Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
MANGFOLDIGHEDSSPECIALIST
Er du af den overbevisning, at en bred og mangfoldig sammensætning af medarbejdere giver de bedste resultater? Har du en solid viden og gode ideer til at omsætte det i et rekrutteringsperspektiv?

Så har vi brug for dig i Marketingsektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). 

 

Om os
Marketingsektionen er geografisk placeret i FPS’s hovedkontor i Ballerup. Her markedsfører vi Forsvarets job, uddannelser, værnepligt og lærepladser for at rekruttere de bedste medarbejdere til Forsvaret. 

Vi udvikler og tilrettelægger kampagner, messeaktiviteter, arrangementer, indsatser på sociale medier og andre interne og eksterne rekrutteringsaktiviteter for målgrupper i alderen 18-29 år – Ofte i tæt samarbejde med Forsvarets skoler og værn samt med eksterne leverandører, blandt andet vores reklame- og mediebureau. 

Vi er 15 medarbejdere, fordelt på to teams, der arbejder i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø – ofte med korte deadlines. 

Du er en del af Strategiteamet med syv medarbejdere, der varetager den strategiske og taktiske rekrutterings- og brandingindsats. Da Forsvaret skal vokse i de kommende år, udvider vores opgaveportefølje sig tilsvarende. Blandt andet med Employer Branding. 

Arbejdsmiljøet er uformelt, og tempoet er ofte højt. Vi vægter humor, godt humør og fællesskab højt.

Fokus er altid på opgavens løsning – men aldrig på bekostning af god trivsel. Vores opgaver kan opstå eller ændre grundlæggende karakter fra den ene dag til den anden. Foranderligheden er en konstant faktor i sektionen. 

Vi lægger vægt på at have højt til loftet og at give gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

Om stillingen
Du har en vigtig rolle som katalysator for at tilføre mangfoldighedsaspektet i markedsføringen af Forsvarets job og uddannelser. I samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere, udvikler du rekrutteringsfremmende aktiviteter for at tiltrække et mangfoldigt kandidatfelt.

Med et stærkt fagligt udgangspunkt i mangfoldighed, er dine primære arbejdsopgaver at: 

  • indsamle viden og igangsætte undersøgelser i et HR- og rekrutteringsperspektiv 

  • bidrage med viden om og konkrete indsatser til branding af hele Forsvaret 

  • kompetenceudvikle Forsvarets myndigheder og medarbejdere om rekrutteringsfremmende
    mangfoldighedsaktiviteter 

  • bidrage til udvikling og koordinering af mangfoldighedsindsatsen på tværs af 
    Forsvarsministeriets område. 


Du deltager i messer, besøg og foredrag. Du er FPS’s repræsentant i relevante 
Arbejds- og projektgrupper inden for ministerområdet. Du indgår også i 
relevante faglige fællesskaber inden for Forsvarsministeriets koncern. 

Vi lægger vægt på, at have højt til loftet, og du har gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. 

 

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse eller dokumenteret erhvervserfaring inden for arbejdet med mangfoldighed og diversitet. 

Du har erfaring med mangfoldighedsarbejde i et HR- og rekrutteringsperspektiv, og du har et stærkt fagligt ønske om at sætte mangfoldighed og diversitet på dagsordenen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • intern interessentvaretagelse i en politisk styret organisation. 

  • projektudvikling og projektstyring. 

  • markedsføring, PR, journalistik og eller anden form for formidlingsarbejde. 

  • Et job i Forsvaret, eller fra en anden større offentlig organisation. 


Du arbejder selvstændigt, målrettet og udviklingsorienteret, og du fungerer godt som en del af et team. 

 

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Du har mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du får en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17,1 %. 

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder af Strategiteamet, Chefkonsulent, Gitte Holler Colding på telefon 3266 5258.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 3266 5188. 

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 14. november 2022. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 46/47.

 

OM FPS
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 14. december

Frist: 14. december

Info

Virksomhed
Forsvarsministeriet
Stillingsbetegnelse
Mangfoldighedsspecialist
Kontakt
Gitte Holler Colding
Telefon: 3266 5258
Website
Indrykningsdato
07-11-2022
Ansøgningsfrist
14. december
Adresse
Forsvarsministeriet

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.