Projektleder

Forsvaret
Forsvaret
PROJEKTLEDER TIL EMPLOYER BRANDING FOR FORSVARET
Drømmer du om at drive en Employer Branding indsats fra start til slut? Rekrutteringen til Forsvaret skal styrkes de kommende år. Det er en spændende og stor opgave og vi søger en projektleder, der kan være det centrale omdrejningspunkt for udvikling af indsatsen.

Om os
I Branding- og Marketingsektionen i Center for Rekruttering og Karriere markedsfører vi Forsvarets job, uddannelser, værnepligt og lærepladser for at rekruttere de bedste medarbejdere til Forsvaret. Vi udvikler og tilrettelægger kampagner, messeaktiviteter, arrangementer, indsatser på sociale medier og andre interne og eksterne rekrutteringsaktiviteter for målgrupper i alderen 18-35 år – ofte i tæt samarbejde med Forsvarets skoler og værn samt med eksterne leverandører, fx reklame- og mediebureauer.

Vi er 13 medarbejdere - både militært og civilt ansatte, der arbejder i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø. I strategiteamet, som du vil blive en del af, er vi seks specialister inden for kommunikation, markedsføring, PR, mangfoldighed, rekruttering og markedsanalyse. Vi varetager såvel den strategiske som dele af den taktiske rekrutterings- og brandingindsats. 

Arbejdsmiljøet er uformelt, og tempoet er ofte højt. Den faglige specialisering er central i vores opgaveløsning og jobbet giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

 

Om stillingen
Rekrutteringen til Forsvaret øges de kommende år, og vi udvider derfor Brand- og Marketingsektionen med en Employer Branding projektorganisation. Her starter vi med dig.

Projektet handler om at udvikle og implementere en Employer Branding strategi for hele Forsvarsministeriets område. Du bliver det centrale omdrejningspunkt i at drive og strukturere projektet med inddragelse af relevante specialister, interessenter og stakeholdere. Det vil primært være din erfaring som projektleder du arbejder med, men din forståelse for kommunikation og branding vil samtidig være en forudsætning for at projektlede indsatsen.  

Ud over selve strategien vil du skulle bidrage til udvikling af Employer Branding aktiviteter, kampagner og materialer.

Som projektleder for indsatsen lægges der vægt på kompetencer inden for;

  • Planlægning, styring og estimering: 
    Du holder styr på tidsplanen, opgaver og delopgaver, så vi kommer i mål til tiden og overholder budgettet.

  • Kommunikation og koordination: 
    Du navigerer hjemmevant i dialogen med kunder og reklame- og mediebureauer og står for at afholde møder i projektteamet, koordinere og inddrage projektorganisationen, orientere styregruppen, ledelsen og interessenterne.

  • Kommuniktionsfaglighed: 
    Din forståelse for employer branding, gør det nemt for dig at orientere dig i og styre indhold og input til strategien og kommunikationsplatformen.

  • Kvalitetsstyring: 
    Du står for kvalitetssikring og sikrer, at projektets leverancer er af den aftalte og ønskede kvalitet.

  • Ledelse: 
    Du leder projektteamet gennem projektet og håndterer overraskelser og problemer undervejs – støttet af ledelsen.

  • Opfølgning og rapportering: 
    Som afslutning på leverancer og projektfaser evaluerer du processen og resultaterne i tæt samarbejde med ledelsen. 

 
Stillingen er nyoprettet og vil tilpasse sig projektforløbet, opgaven og dine kompetencer. Du vil få stor indflydelse på egen jobfunktion i takt med, at projektet og arbejdsopgaverne tager form.  

Sideløbende vil du indgå i sektionens opgaver og arbejde med øvrige relevante markedsføringsaktiviteter for at understøtte rekruttering til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

 

Om dig
Du er en dygtig projektleder og trives med at drive og styre større projekter med mange deltagere, stakeholdere og interessenter på forskellige niveauer. Det er et plus, hvis du har erfaring fra projekter i en politisk styret organisation.

Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Fx cand.comm, cand.merc.(kom), master i HRM eller lign. 

Du har forståelse for kommunikation og branding og gerne erfaring fra Brand Management og markedsføring, fx ved en større organisation, bureau eller marketingafdeling. 

Du skaber fremdrift og følgeskab i dine projekter og er en teamplayer, der trives med at holde struktur og overblik i en ofte travl hverdag. 

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for både opgaverne og samarbejdet og er god til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i skabelsen af fælles løsninger. 

Du trives med at møde nye mennesker, og du forstår vigtigheden af at kunne kommunikere på flere niveauer i organisationen og overfor vidt forskellige målgrupper både i og uden for Forsvaret. Du formulerer dig således solidt på skrift og i tale. 

 

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

 

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Strategiteamet, Chefkonsulent Gitte Holler Colding på telefon 3266 5258 eller sektionschef Major Anders Christian Bech på telefon 3266 5257.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er 1. juni 2022, men vi holder samtaler løbende og senest i uge 23 og 24, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Stillingen er geografisk placeret i Forsvarsministeriets Personalestyrelses hovedkontor i Ballerup. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation. 
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.
Se gerne mere om os på www.forpers.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. juni

Info

Virksomhed
Forsvaret
Stillingsbetegnelse
Projektleder
Kontakt
Gitte Holler Colding
Telefon: 3266 5258
Website
Indrykningsdato
11-05-2022
Ansøgningsfrist
1. juni
Adresse
Forsvaret
Ballerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.