Dine primære arbejdsopgaver
Du vil som webredaktør have ansvaret for, at Folketingets hjemmeside altid er ajour. Det gør du bl.a. i samarbejde med lokalredaktører i organisationen og ved at være opsøgende og indhente indhold og informationer. Derudover er du en del af en digital redaktion i Kommunikationsenheden, der udvikler indhold og forbinder Folketingets digitale og sociale medier bedst muligt, så de rette målgrupper nås på rette medier. Du indgår også i en tværgående redaktion med medarbejdere på tværs af Folketingets Administration.
Din profil
Du
-
er journalist, cand.comm. eller cand.mag. med et par års erfaring
-
er erfaren bruger af web og SoMe
-
har styr på at skrive og redigere tekster
-
kan anvende CMS-systemer, SEO og analyseværktøjer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med CMS-systemet Sitecore
-
har erfaring med at samarbejde med mange interessenter og samarbejdspartnere
-
har gode samarbejdsevner og handlekraft
-
er god til at holde overblikket og have mange bolde i luften.
Din arbejdsplads
Du bliver ansat i Folketingets Kommunikationsenhed. Her arbejder du sammen med 15 dygtige og engagerede kollegaer med politisk neutral kommunikation til borgerne.
Målet for kommunikationsindsatserne er at give borgerne indsigt i folkestyret, så det bliver mere enkelt at engagere sig i demokratiet. Her spiller kommunikationen på Folketingets digitale platforme en vigtig rolle.
Teamet i Kommunikationsenheden er selvledende, og videndeling, service, kvalitet og godt humør er nøgleord.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomst mellem Folketingets direktør og AC. Barselsvikariatet har en varighed på 6 måneder, og du starter i jobbet den 15. august 2022. Der vil eventuelt være mulighed for forlængelse.
Information og ansøgning
Ring til webredaktør Isa Romby Nielsen på telefon 3337 3442 eller kommunikationschef Søren Væver på tlf. 3337 3401, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via "Søg jobbet her"
Du bedes sende et eksempel på en artikel, et SoMe-opslag eller andet, du har lavet, sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfrist: onsdag den 1. juni 2022, kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24.