Pressechef

Fødevareministeriets departement
Fødevareministeriets departement
Fødevareministeriets departement søger ny Pressechef
Har du styr på pressehåndtering og strategi? Har du lyst til at arbejde tæt på ministeren på et område, hvor meningerne er mange og bølgerne til tider går højt? Så er du måske Fødevareministeriets nye pressechef.

Som pressechef vil du få en nøglerolle i formidlingen af de store udfordringer som fx grøn omstilling af landbruget og Brexit, som ministeriet skal bidrage til at løse.  Du kommer til at arbejde helt tæt på fødevareministeren og får en vigtig rolle i ministeriets arbejde med de mange politiske aktører og interessenter på området. 

Som pressechef skal du sikre formidlingen af ministerens ambitioner og du kommer til at være en central figur i udviklingen af den strategiske planlægning af pressehåndtering og nyhedsformidling i et nyt ministerium. 

Om stillingen 
Organisatorisk vil du være ansat i Policy- og Ministersekretariatet, som samler presse, kommunikation, minister- og ledelsesbetjening, og du vil referere til den ene kontorchef for Policy- og Ministersekretariatet.  

Du vil have ansvaret for den faglige ledelse af fire pressesekretærer, der som udgangspunkt har hver deres faglige område (landbrug, fiskeri, fødevarer og veterinære spørgsmål). Der er ikke personaleledelse forbundet med stillingen, men som faglig leder indgår du i departementets gruppe af teamledere. 

Dine nærmeste kolleger vil ud over pressesekretærerne være kolleger, der arbejder med sociale medier, strategisk kommunikation og taleskrivning, og dermed sammen med presseteamet har ansvaret for ministeriets kommunikation på alle platforme og i alle formater.

Som pressechef vil du også komme til at arbejde tæt sammen med departementets politiske kontorer og med vores styrelser (Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen). Det er derfor vigtigt med gode samarbejdsevner, og at du formår at skabe gode relationer i hele ministeriet.

Kvalifikationer/kompetencer
Vi forventer, at du

  • Har en uddannelse som journalist eller en samfunds-/kommunikationsfaglig kandidatuddannelse
     
  • Har flere års erfaring med pressehåndtering og gerne fra centraladministrationen eller organisationsverdenen
     
  • Er vant til at arbejde med kolleger med forskellige fagligheder
     
  • Har en god organisatorisk sans og er en udpræget holdspiller, der kan sætte retning og bidrage til godt humør i dit team
     

Det er en fordel, hvis du har kendskab til fødevareklyngen, men det er endnu vigtigere, at du har politisk tæft og blik for strategisk planlægning af presseindsatsen. Vi går op i at formidle nyheder på alle vores platforme, så det skal ligge på rygraden. Og så skal du være indstillet på en travl og uforudsigelig hverdag, hvor der sjældent er to dage, som ligner hinanden.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i kernen af et ministerium, hvis sager ofte sætter den politiske dagsorden, og som står centralt i forhold til den grønne omstilling. På det personlige plan tilbyder vi gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer. 

Fødevareministeriets medarbejdere karakteriseres ved, at de er ambitiøse og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Vi tror på, at høj faglighed kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund (Overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten). Herudover kan der forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer. Til stillingen som pressechef er knyttet et pensionsgivende funktionstillæg. Funktionstillægget udgør kr. 51.800 årligt i grundbeløb marts 2012 svarende til kr. 4.757,88 månedligt i aktuelt niveau februar 2021. 

Du kommer til at indgå i departementets pressevagtordning sammen med pressesekretærerne. Der ydes en ikke-pensionsgivende engangsydelse pr. vagt. 

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Fødevareministeriets departement, Slotsholmsgade 12, København K.

Stillingen er til besættelse med tiltræden snarest muligt. 

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte konstitueret kontorchef Morten Holm-Hemmingsen på telefon 2265 6730. Ved. spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-partner Karina Christensen på telefon 5083 6993.

Du kan læse mere om Fødevareministeriet på www.fvm.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest tirsdag den 20. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 22. april 2021. Indkaldes du til samtale, vil du hjemme aftenen forinden skulle løse en opgave af en times varighed.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. april

Info

Virksomhed
Fødevareministeriets departement
Stillingsbetegnelse
Pressechef
Kontakt
Morten Holm-Hemmingsen
Telefon: 2265 6730
Website
Indrykningsdato
22-03-2021
Ansøgningsfrist
20. april
Adresse
Fødevareministeriets departement
Slotsholmsgade 12
København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.