Redaktionschef

Fagbladet FOA
Fagbladet FOA
Redaktionschef til Fagbladet FOA
Har du i løbet af sommeren fået ekstra mod på et spændende og sjovt job med en høj grad af både udvikling og meningsfuldhed – så tøv ikke med at søge jobbet som redaktionschef på Fagbladet FOA.

Dine vigtigste opgaver bliver at igangsætte stærke historier, som kan fungere på tværs af fagbladets platforme samt at stå i spidsen for et hold på 11 redaktionelle medarbejdere. 

Du skal tænde på at udvikle og flytte fagbladet i en mere digital retning, og at du skal være skarp til idéudvikling, coaching og feedback.

Du får ansvar for at skrue et godt trykt fagblad sammen (udkommer seks gange årligt i et oplag på 174.000 eksemplarer) samt at sørge for, at historierne både kan begynde og leve videre bl.a. på fagbladetfoa.dk, i nyhedsbrevet og på sociale medier. 

Det sker i tæt samarbejde med bl.a. nyhedsredaktøren, redaktionssekretæren, redaktionens reportere og de grafiske designere.

Du får brug for din evne til at se nye og alternative veje til at nå vores læsere på deres foretrukne platforme.

 

Vores forventninger til dig:
Vi søger en ambitiøs og journalistisk uddannet redaktionschef med erfaring fra et lignende ledende job – gerne i et større mediehus. 

Du bliver ansvarlig for at sikre FOAs medlemmer stærke, inspirerende og troværdige historier, der også kan sætte dagsordenen i andre medier.

Derudover forventer vi, at du:

  • er idérig, digitalt nytænkende og sikker i valget og vinklingen af historier

  • kan uddelegere og bevare overblikket og humøret – også når bølgerne går højt – og at du kan skabe begejstring og trivsel på holdet

  • har styr på produktionen af det trykte blad – fra igangsætning over redigering til udgivelse

  • har lyst til at arbejde med vigtige velfærdsdagsordener fx inden for rekruttering, sundhed og børn

  • kan begå dig i FOA – og kan samarbejde på tværs med bl.a. talspersoner og eksperter

 

Vi tilbyder:
Et job med en god balance mellem drift og udvikling. 

Du er i høj grad selv med at præge din stilling. 

Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved engagement, hjælpsomhed og humor. Det skal være sjovt at gå på arbejde – også når der er travlt.

Du får som nævnt 11 nære kolleger på Fagbladet FOA, og du kan desuden sparre med 22 kommunikationsfolk i FOA. 

Vi er centralt placeret i FOAs forbundshus på Staunings Plads i København. 

Løn- og ansættelsesvilkår iht. intern overenskomst med en månedlig grundløn på løntrin 50. Der er tilknyttet en pensionsordning på 14 %, et ferietillæg på 3 %, og vi optjener 7 ugers ferie om året efter 12 måneders ansættelse.

 

Ansøgningen
Yderligere oplysninger fås fra 1. august hos:
nyhedsredaktør Mette Boysen 46 97 23 28 / 51 92 94 88 eller hos
ansv. chefredaktør Gitte Hejberg på 46 97 24 58/ 24 82 67 50.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 33 og 34. 

Stillingen er til besættelse 1. oktober. 

Ansøgning samt CV uploades senest 16. august 2022, kl. 9.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 16. august

Frist: 16. august

Info

Virksomhed
Fagbladet FOA
Stillingsbetegnelse
Redaktionschef
Kontakt
Mette Boysen
Telefon: 4697 2328 / 5192 9488
Website
Indrykningsdato
12-07-2022
Ansøgningsfrist
16. august
Adresse
Fagbladet FOA
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.