Studentermedhjælper

EVU
EVU
Er du vores nye Studentermedhjælper?
Kan du omsætte komplekse budskaber til enkel tekst og måske også en infografik? Har du styr på målgrupper og stakeholders? Er du systematisk og selvstændig? Har du blik for det visuelle og sans for det strategiske? Har du lyst til at arbejde med hjemmesider og grafiske opgaver? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter.

Vi har travlt. Derfor er vi på jagt efter endnu en studentermedhjælper til at løse nogle af de mange forskellige kommunikations- og markedsføringsopgaver, der hver dag lander på bordet i vores lille team. Vi har brug for dig 10-15 timer om ugen med start hurtigst muligt.

  • Hjemmesider; fx opdatering af tekster, nyheder samt seo-arbejde.

  • Grafisk arbejde; fx flyers, invitationer til konferencer og vejledninger mm.

  • Ad hoc-opgaver; fx printopgaver, hjælp med diverse administrative opgaver og DM i Skills.

 

Derfor skal du søge job hos os

Du skal søge stillingen som studentermedhjælper, hvis du kan se værdien i at arbejde med erhvervs- uddannelser, der gør en forskel for os alle sammen? Elektriker- og vvs-energiuddannelserne er begge erhvervsuddannelser, der er i fremgang. Det er en god og nødvendig udvikling, for uden dygtige faglærte i el- og vvs-branchen kommer vi ikke langt i den grønne omstilling.

 

Det kigger vi efter hos dig

Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation og/eller markedsføring. Det kan også være du læser retorik, dansk eller noget helt andet. Hovedsagen er, at du kan skrive, sætte kommaer og nutids-r og har sans for visuelle virkemidler. Det er en fordel, hvis du har arbejdet (lidt) med hjemmesider og grafiske opgaver. Vi arbejder i WordPress, InDesign, Canva og Office365.

 

Hvem er vi

EVU er el- og vvs-branchens uddannelsessekretariat. Vi arbejder med at sikre, at der er attraktive og opdaterede erhvervsuddannelser og efteruddannelsestilbud på elektriker- og vvs-energiområdet. Det gør vi i tæt samarbejde med vores faglige udvalg og ejerorganisationer: TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

 

EVU er en lille virksomhed med 17 ansatte bosat på Højnæsvej 71 i Rødovre. Vi mener selv at vi har en god og uformel arbejdsplads med mulighed for at tænke kreativt i et imødekommende, behageligt og lærende miljø.

 

Sådan søger du

Send en kort ansøgning og dit CV til kommunikations- og marketingsansvarlig Pia Brandt Halling pbh@evu.dk

– du kan også skrive, hvis du har spørgsmål eller gerne vil ringes op.

 

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige. Så skriv hellere i dag end i morgen og senest den 11. december.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 11. december

Frist: 11. december

Info

Virksomhed
EVU
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Pia Brandt Halling
pbh@evu.dk
Website
Indrykningsdato
14-11-2022
Ansøgningsfrist
11. december
Adresse
EVU

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.