Seniorkonsulent

Essencius A/S
Essencius A/S
Essencius A/S søger seniorkonsulent
Vi tilbyder dig at arbejde med rejser, kolde drikke, kunst, gastronomi og velgørenhed. Du leverer erfaring, netværk, holdånd og et højt ambitionsniveau.
 
Essencius skaber fortællinger andre gør til deres. Vi er et kreativt kommunikationsbureau med hovedsæde i København.  Vi udvikler skræddersyede koncepter og identiteter, visuelle løsninger, klassisk PR og issues management og brænder for dialog mellem brugere og brands. For os er det klart, at forskellighed og et miks af faglige profiler skaber innovative kommunikationsløsninger.
 
Vi arbejder med kunder som Coca-Cola, Electrolux, Singapore Airlines, Orkla, Pink Lady, SMK og NNE. 
Vores fokus er integrerede kampagner hvor PR, egne medier og sociale medier i kombination med betalte mediekanaler leder til øget kendskab og bidrager til salg.
 
Du er seniorkonsulent, eller meget tæt på, og har arbejdet med livsstils- og brand-PR i flere år. Du er en erfaren rådgiver. Du kan finde historien i både nye og gamle brands, du holder af storytelling og elsker succes, yder dit allerbedste sammen med kollegerne og gør meget for at vinde og fortjene vores kunders tillid - og nye kunders interesse.
 
Vi ønsker, at vores nye kollega bidrager med en række personlige kompetencer 
 
  • Dedikation - til dit arbejde, dig selv og dine kollegaer
  • Stolthed og ambition - på egne og vores kunders vegne
  • Holdspiller - på jobbet og i fritiden
  • Nysgerrig, kreativ og innovativ. Du kan lide at afsøge grænser
  • Fleksibel
  • Struktureret og selvkørende – en afslutter
  • Kollegial. Du er social og gider bruge tid sammen med kollegaerne
 
Vi forventer, at vores nye kollega har flere års erfaring samt en række praktiske og faglige kompetencer
 
  • Strategisk tænkende, vejledende, rådgivende og handlingsorienteret i kommunikationen med kunder 
  • Dygtig skribent. Du kan levere korrekt, målrettet, enkel og kreativ tekst på baggrund af et brief. Du skriver både pressemeddelelser, artikler, statusopdateringer og trives på sociale medier 
  • Forståelse for mediebilledet og interaktion mellem mediekanaler. Du evner at skabe historier, som fungerer på tværs af medier
  • Mediekyndig. Du kan udarbejde en konkret plan for en sag eller historie, tilpasse vinkler, tænke i billeder mv. til dagblade, magasiner, digitale samt sociale medier. Du kan også pitche historierne til journalister, skribenter og kunder
  • Netværksbygger. Det er naturligt for dig at udvide og pleje dit netværk både blandt journalister, influencere og Key Opinion Leaders. Du plejer og udvider også dit netværk blandt kunder og i professionelle netværk
  • Idérig. Du kan generere idéer og udvikle koncepter, der bygger på specifikke brand-værdier og kunders målsætninger
  • Præcis mødeleder og mødeafvikler. Du udarbejder hurtigt og effektivt en agenda, mødenoter, referater, opsummeringer mv. Du tager hånd om din kunde og dit team
  • Analytisk. Du kan udarbejde spørgerammer til kvalitative og kvantitative analyser og omsætte resultaterne til modtagerrelevante og -interessante historier. Du kan også analysere en kundes markedsposition og stilling i en sag
  • Leder og organisator. Du kan arrangere pressebriefinger, events, møder, workshops og hjælpe freelancere, eventfolk mv. med overblik, forløb og projektledelse
 
Baggrund og erfaring 
 
  • Uddannet inden for journalistik, kommunikation, retorik eller branding
  • Mere end fem års erfaring med arbejde på bureau, hvor PR og kunderådgivning har været en central del
  • Har indgående erfaring med budgetter, fakturering og årsplaner mv
  • Kan levere referencer fra tidligere job
  • Du har erfaring med at drive new-biz, benytter dit netværk konstruktivt og bidrager til forretningen
Dine primære arbejdsopgaver bliver
 
  • Rådgivning, kundekontakt, kundehåndtering og teamledelse på det danske marked
  • Proaktivt pressearbejde, influencerdialog og mediekontakt generelt
  • Kommunikationsrådgivning af talspersoner og eksperter, som er involveret i vores koncepter
  • Tekstarbejde. Pressemeddelelser, artikler, posts, konkurrencer, social content mv. til de kommunikationsplatforme, som Essencius har ansvar for – f.eks. intranet, sociale medier mv.
 
Arbejdssted
Du ansættes i Essencius København og vil hovedsageligt have din hverdag på kontoret i Dronningens Tværgade og ude hos vores kunder. Der kan være rejsedage til vores kontor i Stockholm.
 
Interesseret?
Vi søger en kollega til tiltrædelse snarest muligt. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning snarest til info@essencius.dk. Hvis du har spørgsmål til jobbet så kontakt Managing Partner Brian Sejersen Orland på telefon +45 51 51 19 30 eller mail bso@essencius.dk eller Managing Partner Christina S. Lambach på telefon 40 55 53 06 eller mail csl@essencius.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
Essencius A/S
Stillingsbetegnelse
Seniorkonsulent
Kontakt
Brian Sejersen Orland
 bso@essencius.dk
Telefon: +45 51 51 19 30
Website
Indrykningsdato
08-01-2020
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
Essencius A/S
Dronningens Tværgade 7
1307 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.