Presserådgiver

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet søger proaktiv presserådgiver
I Erhvervsministeriet arbejder vi med alt fra dansk økonomi, lattergas, turisme og kviklån. Der er med andre ord masser af gode historier at fortælle, og lige nu søger vi en ny kollega til vores presseteam.

Om jobbet
Vi søger en presserådgiver til Erhvervsministeriet, hvor du vil blive en del af et team, der hver dag jonglerer med dag-til-dag pressehåndtering, rådgivning af ministeren i forbindelse med interviews, sociale medier, dialog med journalister, medieovervågning og håndtering af større udmeldinger. Det vil være dit arbejde at sætte et proaktivt tryk på ministerens prioriterede dagsordener i medierne og på sociale medier. Derudover kommer du til at indgå i vores pressevagtplan.

 

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Kan håndtere korte deadlines, er ansvarsbevidst og initiativrig, har stor arbejdskapacitet og trives i et miljø, hvor tingene går stærkt.

  • Har erfaring med pressehåndtering eller fra et dansk nyhedsmedie. Erfaring med sociale medier og/eller politisk kommunikation er også et plus.

  • Har politisk tæft, en god pen og har blik for den gode historie, der kan komme i nyhederne og på de sociale medier.

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx journalist eller kommunikation).

Som presserådgiver i Erhvervsministeriet kommer du helt tæt på den politiske beslutningsproces og er med til at sætte dit præg på kommunikationen både i klassiske og nye medier. Vi tilbyder en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, en god og uformel tone og ikke mindst spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Som presserådgiver bliver du en del af presseafdelingen i Erhvervsministeriets ledelsessekretariat.

 

Om ansættelsen
Du vil blive ansat efter relevant overenskomst. Ansættelsesområdet er Erhvervsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er i departementet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

 

Er du interesseret? 
Send din ansøgning via link knappen "søg jobbet her" i bunden eller via vores hjemmeside https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 14. august 2022. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler vil blive afholdt i uge 33 og 34. Vi benytter personlighedstest og case ifm. 2. samtalerne.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til pressechef Caroline Gerd Frandsen på tlf. 91 39 94 07 eller mail cagefr@em.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?
I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark.

På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og digitalisering af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder, den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 14. august

Frist: 14. august

Info

Virksomhed
Erhvervsministeriet
Stillingsbetegnelse
Presserådgiver
Kontakt
Caroline Gerd Frandsen
cagefr@em.dk
Telefon: 9139 9407
Website
Indrykningsdato
28-07-2022
Ansøgningsfrist
14. august
Adresse
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.