Journalist – PR-konsulent

Erhvervshus Sydjylland
Erhvervshus Sydjylland
Journalist – PR-konsulent til Erhvervshus Sydjylland
Er du en velskrivende journalist med lyst til at prøve kræfter med virksomhedskommunikation og PR? Så har vi jobbet, hvor du kan videreudvikle din faglighed og prøve dig selv af i et superspændende erhvervs-miljø.
Erhvervshus Sydjylland er et nyetableret videns- og kompetencecenter for erhvervslivet i 13 sydjyske kommuner. I tæt samarbejde med kommunernes erhvervsservice tilbyder vi sparring, udviklingsprojekter og programforløb til områdets virksomheder.
Oveni det har vi også en ambition om at være dem, der driver en samlet historiefortælling om det sydjyske erhvervsliv. Ikke kun om succeserne – som der heldigvis er mange af – men også om de udfordringer, der kan stå i vejen for yderligere vækst. Og frem for alt om de løsninger, der skal til for at løfte områdets virksomheder til ’sydjysk verdensklasse’.
 
Dine opgaver
Du bliver redaktør og hovedskribent på vores digitale nyhedsplatform ’Erhvervsnyt Syd’. Derudover bistår du med presse- og kommunikationsarbejde i forhold til erhvervshusets løbende aktiviteter. Konkret får du ansvaret for:
  • Produktion af journalistiske artikler og indslag
  • Udvikling og drift af nyhedsportal
  • Produktion af nyhedsbreve i Mailchimp
  • Dialog med pressen om aktuelle historier
  • Levering af tekst til rapporter o.l.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en relativt nyuddannet journalist/skribent med en stærk virke- og udviklingstrang. Du søger et job, hvor du kan bevæge dig fra at være en dygtig og alsidig håndværker til at være en erfaren konsulent, der kan rådgive andre og navigere strategisk i virksomheds-sammenhænge.
For at være den rigtige til jobbet skal du matche disse kvalifikationer:
  • Journalistisk uddannelse eller lignende
  • Skarp pen og talent for klar vinkling
  • Nysgerrig og opsøgende af natur
  • Teamspiller med stort T
  • Gerne erfaring med og i hvert fald mod på at arbejde med web og nyhedsbreve
  • Mod på elektroniske medier som video og podcast
Vi tilbyder
Du bliver en del af et helt nyetableret hus og får omkring 30 dygtige kolleger, som – ligesom dig selv – elsker at udvikle og prøve nye ideer af. Du refererer til kommunikationschefen og får en dagligdag med stor frihed under ansvar. Lønpakke inkluderer telefon, internet, frokostordning og bonusordning.
 
Interesseret?
 
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 17. november 2019.
1. samtaler planlægges i uge 47.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Nikolaj Stig Nielsen på telefon 6188 4662
 
Fakta om Erhvervshus Sydjylland
Vi er ét af i alt seks erhvervshuse, der er fordelt over hele Danmark. Vi blev etableret ved lov pr. 1 januar 2019. Vores daglige drift er finansieret via bidrag fra de 13 sydjyske kommuner, vi betjener. Erhvervshusene er selvejende institutioner med status af offentlige forvaltningssubjekter.
 
Virksomhederne får hos Erhvervshus Sydjylland kortlagt deres vækstmuligheder, kunder og potentiale og bliver henvist til relevant rådgivning i det private erhvervsliv.
 
Vores kolleger er uvildige og skal hvert år vejlede knap 1.000 virksomheder. Vi sikrer også medfinansiering til udvikling via en række programmer til en lang række af virksomhederne. Vi er de små og mellemstore virksomheders uvildige sparringspartner og har et tæt samarbejde med lokale, regionale og internationale interessenter med samme fokus.
 
Læs mere på www.ehsyd.dk.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 17. november

Frist: 17. november

Info

Virksomhed
Erhvervshus Sydjylland
Stillingsbetegnelse
Journalist – PR-konsulent
Kontakt
Nikolaj Stig Nielsen
Telefon: 6188 4662
Website
Indrykningsdato
29-10-2019
Ansøgningsfrist
17. november
Adresse
Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.