kommunikationschef

Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyn
Strategisk orienteret kommunikationschef, der kan sætte sit præg på den kommunikative dagsorden
Har du blik for strategisk planlægning af presse- og kommunikationsindsatser? Trives du med høj intensitet og en stor grad af ansvar, og kan du begå dig i et felt med mange aktører og interesser? Har du politisk forståelse og tæft? Kan du varetage kommunikation på både strategisk, taktisk og operationelt niveau? Så er det sandsynligvis dig, vi leder efter.

Erhvervshus Fyn leder efter dygtig og proaktiv kommunikationschef, som kan omsætte vores overordnede strategi til dagsordenssættende kommunikation.

 

Om stillingen 
Som vores kommende kommunikationschef har du det overordnede ansvar for en kommunikationsafdeling med seks engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder med både intern og ekstern kommunikation, presse og markedsføring.

Du får et selvstændigt og alsidigt job, hvor du har en nøglerolle i at sikre en strategisk kommunikation, der med en tydelig positionering bidrager til at indfri vores strategiske målsætninger herunder et mål om at øge kendskabsgraden.

Opgaverne er mange, alsidige og spænder fra pressesager, strategisk kommunikationsrådgivning til planlægning af markedsføringskampagner, profilering og kommunikation af nyheder og tilbud på tværs af platforme samt generel branding af Erhvervshus Fyn.  Den brede palette af opgaver betyder, at du kommer til at arbejde tæt sammen med fagligt dygtige og inspirerende kollegaer både internt på tværs af organisationen og eksternt i de fynske kommuner samt samarbejdspartnere i øvrige organisationer.

Kommunikationschefen referer til Direktør for Oplevelsesøkonomi, Politik & Partnerskaber.

 

Om dig
Du har en kommunikationsuddannelse, høj faglighed og mindst 5 års dokumenteret erfaring fra en lignende stilling, og herudover er du vant til personaleledelse.

Du kommer til at være spillende træner og vil indgå i den daglige såvel som den landsigtede kommunikationsindsats. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at sætte dig til tasterne samtidig med, at du kan lede afdelingen og indgå i strategiske overvejelser Vi forventer derfor, at du har arbejdet med hele kommunikationsfeltet lige fra strategisk kommunikation, pressehåndtering til brandkommunikation samt har blik for strategisk planlægning af presse- og kommunikationsindsatser.

Du kan finde løsninger indenfor de givne rammer samtidig med, at du tør udfordre og argumentere for dine faglige valg og rådgivning. Og så ved du, at gode kollegaer er det bedste ved en arbejdsplads, at store faglige sejre er det bedste drivmiddel, og at der - trods mange opgaver og deadlines – også skal være plads det fælles grin, som du gerne selv bidrager til.

 

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et alsidigt og udviklende job i gode fysiske rammer. Du bliver en del af en effektiv og dynamisk organisation med åbne, ambitiøse og allianceskabende kolleger, der trækker på hinandens kompetencer, er nysgerrige overfor hinandens ideer, og hvor vi interesserer os for hinanden både på et fagligt og mellemmenneskeligt niveau. Vi holder til i et nyere attraktivt businesshus, med en fantastisk frokostordning.

 

Om Erhvervshus Fyn
Hos Erhvervshus Fyn arbejder vi strategisk og helhedsorienteret med fynsk erhvervsfremme og med at sikre fynsk sammenhængskraft med det mål at skabe vækst og arbejdspladser i de fynske virksomheder og skabe en landsdel, der er skøn at bo i og mindst lige så skøn at besøge. 

 

Du kan læse mere om Erhvervshus Fyn her

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, der fysisk og organisatorisk er placeret i Erhvervshus Fyn.

Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer med 8% pension og mulighed for sundhedsforsikring og frokostordning.

 

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Direktør for Oplevelsesøkonomi, Politik & Partnerskaber Rasmus Hessum på rh@erhvervshusfyn.dk – tlf. 29 33 54 25 eller Chef for Byregion Fyn og Interessevaretagelse Louise Hansen på louh@erhvervshusfyn.dk - tlf. 21 31 89 10

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 1. november. Første samtalerunde forventes holdt den 8. november og anden samtalerunde den 15. november. Vi anvender test i forbindelse med ansættelsen.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. november

Frist: 1. november

Info

Virksomhed
Erhvervshus Fyn
Stillingsbetegnelse
kommunikationschef
Kontakt
Rasmus Hessum
rh@erhvervshusfyn.dk
Telefon: 2933 5425
Website
Indrykningsdato
13-10-2021
Ansøgningsfrist
1. november
Adresse
Erhvervshus Fyn

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.