Juniorrådgiver

EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
Stærkt skrivende juniorrådgiver til internationalt bureau
Har du lyst til at blive en del af et specialiseret team af kommunikationsrådgivere med store ambitioner på kundernes vegne? Vil du eksekvere målrettede og kreative kommunikationsløsninger for danske og internationale kunder primært inden for transport, mobilitet og logistik? Er du en dygtig retoriker, der forstår at skrive både fængende journalistiske og kommercielle tekster? Og kan du projektlede ned til mindste detalje? Så er EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation måske stedet for dig.
Vi er et kommunikationsbureau med kontorer i Danmark, Sverige og Tyskland og er specialiseret inden for transport & mobility, food & beverage samt tourism & hospitality. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem politik, medier og samfund, og du skal være med til at skubbe vores kunder frem i mediebussen og skabe stærke resultater gennem strategisk kommunikation, skræddersyede PR-løsninger og branding.
 
Vi søger en ny kollega til vores MOVE-team, der har lyst til at arbejde specialiseret med transport-, mobilitet- og logistikkunder.
 
Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring med området, men du skal have lyst til at bevæge dig ind i den komplekse transportpolitiske arena og til at forstå kundernes virkelighed. Du skal have en skarp pen, kunne tænke analytisk og forstå de kontekster, vi og vores kunder agerer i.
 
Dine primære opgaver vil være PR- og pressehåndtering, herunder udarbejdelse af fx pressemeddelelser, handouts, præsentationer og andet skriftligt materiale. Derudover skal du være med til at planlægge og eksekvere vores kunders tilstedeværelse på Folkemødet. Det allervigtigste for os er dog, at du har et stort drive og har lyst til at udvikle dit talent.
 
 
VI FORVENTER:
  • Du har en relevant kommunikationsuddannelse eller er uddannet journalist.
  • Du har haft et par års erhvervserfaring eller har haft et relevant studiejob, hvor du har arbejdet med projektledelse, presse og kommunikation.
  • Du er en stærk formidler, der rygcrawler i et blækhus, og kan skrive både journalistisk og kommercielt
  • Du trives i en af og til hektisk hverdag
  • Du har en stærk forretningsforståelse og kan sætte dig ind i den arena, som kunderne agerer i
  • Du er en stærk projektleder, der har orden i penalhuset  
  • Du forstår den journalistiske virkelighed og de vilkår, journalister og medier agerer under
  • Du er godt selskab
 
VI TILBYDER:
  • En stejl læringskurve og muligheden for at arbejde med nogle af de mest interessante kunder indenfor transport, mobilitet og logistik
  • Masser af ansvar og en høj grad af frihed i et uhøjtideligt, men ambitiøst kommunikationsbureau
  • Muligheden for at arbejde strategisk, taktisk og operativt med kommunikation og PR
  • En vigtig rolle i vores internationale specialistteam af yngre og mere erfarne rådgivere
 
Dit arbejdsområde vil være Danmark med dansk som hovedsprog, men da mange af vores kunder  er internationale og arbejder på tværs af markeder, er det en nødvendighed, at du behersker engelsk på et højt niveau. Gode færdigheder inden for svensk og tysk er en fordel, men bestemt ikke noget krav.
 
Hvis du mener, at vi er et godt match, så send en kort motiveret  ansøgning med CV til career@ehrenbergsoerensen.com. Mærk din ansøgning ”Juniorrådgiver MOVE DK”. Ansøgningsfristen er den 23. april 2019.
 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte administrerende direktør Allan Sonne Sørensen på 51 88 82 70 eller as@ehrenbergsoerensen.com. Du kan også blive klogere på os her: www.ehrenbergsoerensen.com.
 
Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. april

Info

Virksomhed
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
Stillingsbetegnelse
Juniorrådgiver
Kontakt
Allan Sonne Sørensen
as@ehrenbergsoerensen.com
Telefon: 51 88 82 70
Website
Indrykningsdato
04-04-2019
Ansøgningsfrist
23. april
Adresse
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
Nyhavn 43, 1. sal
1051 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.