Studentermedhjælper

Boehringer Ingelheim
Boehringer Ingelheim
Communications Student Assistant
Boehringer Ingelheim Danmark A/S søger en engageret studentermedhjælper til Communications med interesse for sundhed for dyr og mennesker, bæredygtighed, employer branding og corporate affairs.

VORES VIRKSOMHED
Boehringer Ingelheim er en førende forskningsdrevet medicinalvirksomhed med 52.000 ansatte, der arbejder på mere end 130 markeder inden for de tre forretningsområder: Human Pharma, Animal Health og kontraktbaseret biofarmaceutisk produktion.

Vi fokuserer på at levere nye medicinske løsninger til både mennesker og dyr. Vi er grundlagt i 1885 og har været familieejet lige siden. Vi værner om en vinderkultur, hvor vi kerer os om hinanden og behandler hinanden med respekt - uanset stilling eller anciennitet. Det viser sig ved en tydelig tværfunktionel tilgang og teamwork, globalt såvel som lokalt.

Hver dag stræber medarbejderne hos Boehringer Ingelheim Danmark efter at skabe mere sundhed og udvikle både virksomheden og sig selv gennem vidensdeling og samarbejde. Tillid, empowerment og feedback er reelle kerneelementer i vores kultur, og det giver grobund for personlig og faglig udvikling. Vi værdsætter diversitet og fairness. Vi fremmer en stærk følelse af tilknytning og et inkluderende miljø, hvor alle opfordres til at sige deres mening og tage initiativer. Faktisk mener vi, at god plads til forskellige perspektiver er afgørende for at finde banebrydende løsninger, der forbedrer patienters og dyrs liv.

 

MULIGHEDEN

Har du lyst til at snuse til et væld af forskellige opgaver indenfor kommunikation i en international virksomhed? Interesserer du dig for menneskers og dyrs sundhed og temaer som bæredygtighed, employer branding og forandringskommunikation? Så er dette studiejob hos Boehringer Ingelheim Danmark noget for dig. Hos os kommer du til at bidrage til kommunikationsløsninger målrettet interne og eksterne målgrupper som fx sundhedspersoner, patienter, dyrlæger, medarbejdere og kommende medarbejdere. Kommunikationsarbejdet understøtter begge forretningsområder: Human Pharma og Animal Health. Sidstnævnte dækker de nordiske lande.

Vi kan love dig spændende og varierende arbejdsopgaver, mange interne kontaktflader og en vis mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde.

Du kommer blandt andet til at:

  • Fotografere, filme og redigere visuelle assets

  • Skabe, redigere, og uploade indhold til website og sociale medier

  • Udarbejde og tilrette slides i PowerPoint

  • Skrive tekster til presseindsatser, sociale medier & interne nyhedsbreve

  • Læse korrektur

  • Håndtere forskellige administrative opgaver og leverandørkontakter

 

OM DIG

Du er ved at tage en lang videregående uddannelse indenfor kommunikation og har mindst to år tilbage af studiet. Vi ser gerne, at du:

  • Har flair for digital formidling og journalistik

  • Er god til at formulere dig på dansk og engelsk

  • Har forretningsforståelse

  • Arbejder systematisk og struktureret

  • Er udadvendt, initiativrig og videbegærlig

  • Trives i et miljø med mange berøringsflader og hurtige skift

  • Er omhyggelig, serviceminded og ansvarsbevidst

  • Forstår svensk og norsk

 

VI TILBYDER

Vi tilbyder et godt socialt arbejdsmiljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer indenfor kommunikation, formidling og evt. markedsføring. I alle afdelinger på kontoret i København har vi studerende ansat, og du kan blive del af vores interne studenternetværk. Du vil få fleksible arbejdstider, hvor vi tager hensyn til dit studie og dine eksamensperioder. Fleksibilitet den anden vej er også værdsat. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, og stillingen ønskes besat 1. juni 2022.

 

VIL DU MED PÅ REJSEN?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende holder samtaler.

For at søge stillingen, bedes du venligst gøre følgende:

  1. Ansøge om stillingen med dit CV (uden billede) og ansøgning via vores rekrutteringssystem

  2. Oprette en Praice Profil ved at bruge dette link: next.praice.com/job/boeh2361

Praice hjælper os med at lære dig bedre at kende, baseret på din adfærdsprofil og feedback fra dit netværk. 

Samtidig tilbydes du som ansøger en personlig og gratis adfærdsprofil, der også giver adgang til en række rapporter, som kan hjælpe dig i hele jobsøgningsprocessen. Det tror vi på giver den bedste oplevelse på for både vores kandidater og for os. 

Hvis vi finder et muligt match, vil vi invitere dig til en personlig samtale på vores kontor i København.

Har du spørgsmål relateret til rekrutteringsprocessen, er du mere end velkommen til at kontakte HR Student Assistant, Alma Mattsson, på alma_marie.mattsson@boehringer-ingelheim.com. Vil du vide mere om studiejobbet og vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Communications Manager, Gisela Dose Stephansen, på telefon +45 30 57 96 30.  

 

DIVERSITY & INCLUSION

Hos Boehringer Ingelheim deler vi den opfattelse, at mangfoldighed og inklusion er afgørende for vores forretnings vækst, og at vores styrker og konkurrencemæssige fordele også er et resultat af mangfoldigheden i vores virksomhed – mangfoldighed på tværs af inklusionens tre dimensioner: køn, geografi og generation. Vores medarbejdere er en del af en dybt rodfæstet familievirksomhedsfilosofi, der byder alle velkommen! Vi respekterer og fejrer mangfoldigheden af vores medarbejdere, deres baggrund og erfaringer og giver lige muligheder for alle.

 

HVORFOR BOEHRINGER INGELHEIM?

Det er hér du kan udvikle dig, og hvor samarbejde og innovation forbedrer liv!

Vi tilbyder et udfordrende arbejde i et respektfuldt og venligt globalt arbejdsmiljø, der er omgivet af en verden drevet af innovative mindsets. Derudover er læring og udvikling nøglen for alle vores medarbejdere, hvorfor din udvikling er vores udvikling. Har du lyst til at vide mere? Besøg https://www.boehringer-ingelheim.com/.

 

SCREENING

For at overholde gældende eksportkontrollovgivning screener Boehringer Ingelheim regelmæssigt forretningsforbindelser (herunder jobansøgere) mod godkendte partilister ("SPL"). Disse kontroller kan udføres af Boehringer Ingelheim eller af nogen af dets associerede selskaber. Du anerkender, at Boehringer Ingelheim og/eller dets associerede selskaber vil screene dig mod SPL, og at dine personoplysninger til dette formål kan blive behandlet i relevante databaser, herunder databaser over tredjepartsleverandører, der udfører SPL-screening for eller på vegne af Boehringer Ingelheim eller dets associerede selskaber, som kan være placeret eller tilgængelige uden for EU. Boehringer Ingelheim er forpligtet til at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for dine personoplysninger.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
Boehringer Ingelheim
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Gisela Dose Stephansen
gisela.stephansen@boehringer-ingelheim.com
Telefon: +45 30 57 96 30
Website
Indrykningsdato
10-05-2022
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
Boehringer Ingelheim
Strødamvej 52
2100 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.