Studentermedhjælper

Effector
Effector
Vil du arbejde med kommunikation og sundhed?
Er du studerende med et bankende hjerte for sundhedskommunikation? Er du grundig og systematisk - og har du lyst til at få erfaring med at hjælpe nogle af Danmarks største virksomheder inden for sundhed? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper.
Hos Effector arbejder vi udelukkende med sundhed. Vi rådgiver om alt fra digital kommunikation og sociale medier til presse, public affairs og market access. Vores drivkraft er at forbedre danskernes sundhed, sikre adgang til de bedste behandlinger og øge vidensniveauet om sundhed. Vi løser opgaver for vores kunder indenfor medicinalbranchen, medtech, patientforeninger og offentlige sundhedsinstitutioner.
 
Vi har travlt, og vi leder derfor efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med en række opgaver i dagligdagen.
 
Om dig
Du er en engageret studerende, der brænder for sundhedsområdet. Du skal formentlig til at starte på din kandidat på en kommunikationsrelevant uddannelse (cand.comm., cand.mag., HA(kom.), cand.merc.(kom), stud.PR, el.lign.) og har lyst til at kombinere det teoretiske med praktisk erfaring fra et af Danmarks førende sundhedskommunikationsbureauer.
 
Du formulerer dig klart i skrift og tale, og du har en god forståelse for at kommunikere til forskellige målgrupper. Du har mod på at udføre mange forskellige opgaver og trives i et travlt og uformelt miljø. Derudover færdes du naturligvis ubesværet på sociale medier og digitale platforme.
 
Hvad tilbyder vi
Hos Effector kommer du til at arbejde med alle former for kommunikation - men særligt digital. Du vil komme til at arbejde med specifikke kundeprojekter og opgaver som research, sociale medier, tekstskrivning og en række interne udviklingsopgaver.
Du vil indgå i kundeteams og får ansvar for egne opgaver, naturligvis i tæt samarbejde med dine 10 dedikerede og kreative kolleger.
 
Du kan læse mere om os på www.effector.dk eller på Facebook:
 
Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen.
 
Send os din ansøgning
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning og CV til effector@effector.dk hurtigst muligt og
senest den 6. juli, da vi løbende afholder samtaler.
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Lone Ettrup Østergaard, tlf. 21 49 40 43.
 
Vi glæder os til at høre fra dig
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 6. juli

Info

Virksomhed
Effector
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Lone Ettrup Østergaard
Telefon: 2149 4043
Website
Indrykningsdato
19-06-2020
Ansøgningsfrist
6. juli
Adresse
Effector
Sankt Annæ Passage
1260 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.