Webredaktør

DTU
DTU
Webredaktør med teknisk flair og projektledergen
DTU søger en kollega til webredaktørgruppen i Afdeling for Kommunikation og Medier, som vil være med til at udvikle DTU’s digitale kommunikationsløsninger. Du bliver en del af Kontoret for Web og Visuel Identitet – og dit primære fokus vil være hjemmesider og intranet. Du skal også bidrage til udviklingen af vores øvrige digitale produkter (billeddatabase, Office-skabeloner, nyhedsbreve, infografikløsninger, formularer mv.). Du kommer til at deltage i opbygningen af nye websites til institutter og forskningsgrupper, udvikling og redaktion af DTU’s intranet, indholdsproduktion og SEO arbejde - samt specifikation og test af nye funktioner.

Du kommer også til at bidrage til vores faglige netværk for webredaktører på tværs af DTU og udarbejde undervisningsmateriale til brugerne af de digitale løsninger. Der er kort sagt rigtig mange muligheder for at sætte dit præg på udviklingen af den digitale kommunikation på DTU.

Vi forventer at du er en skarp projektleder og kommer hele vejen rundt om de digitale produkter der leveres (fra ide til specifikation, udførelse, implementering og vejledning). Det hele sker i samarbejde med gode kollegaer både i kontoret, i afdelingen og på resten DTU.

Vi er åbne over for forskellige fagligheder og kompetencer, men vi forventer at du kommer til at bidrage til følgende områder:

  • skabe og vedligeholde indhold, som understøtter brandingen af DTU

  • arbejde med informationsarkitektur og brugeroplevelse

  • deltage i daglig support og vedligehold på tværs af platformen

  • anvende statistik og brugerdata til at optimere indholdet

  • sikre, at tonaliteten og det visuelle udtryk er konsistent

  • bidrage til genopbygning og opbygning af forskellige site-typer

  • samarbejde med forskere, undervisere og administrativt personale

  • oversætte faglig specialviden til forskellige målgruppers behov

  • være med til at udvikle vejledninger og kurser

  • kommunikere på både dansk og engelsk

Som webredaktør på DTU har du en stor kontaktflade, så du skal derfor være udadvendt og god til at skabe relationer. Vi har ikke krav om en specifik uddannelsesmæssig baggrund, men vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, og at du har erfaring med webredaktion og udvikling af digitale produkter.

Du bliver en del af Afdeling for Kommunikation og Medier (AKM), DTU’s kommunikationsafdeling, som har ansvaret for den overordnede strategiske kommunikation, DTU’s designlinje, hjemmeside og intranet. Vi har endvidere ansvaret for DTU’s profilmagasin Dynamo samt informationsaktiviteter rettet mod nuværende og potentielle studerende og medarbejdere. 

 

Din arbejdsplads
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller overenskomst for journalister i statens tjeneste.  Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Lyngby, men der kan også være arbejdsdage på DTU’s øvrige lokaliteter.

Forventet tiltrædelse: 1. november eller efter aftale.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den senest mandag den 22. august 2022. Søg jobbet på www.job.dtu.dk - Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Kasper Antonsen, kan@adm.dtu.dk eller 45 25 10 22.

Vi holder løbende samtaler i august, så fortæl os gerne, hvornår du vil være klar til at tage en indledende dialog med os.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. august

Frist: 22. august

Info

Virksomhed
DTU
Stillingsbetegnelse
Webredaktør
Kontakt
Kasper Antonsen
kan@adm.dtu.dk
Telefon: 4525 1022
Website
Indrykningsdato
22-07-2022
Ansøgningsfrist
22. august
Adresse
DTU
Lyngby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.