Sekretariatsmedarbejder med kommunikationskompetencer

DTU
DTU
Sekretariatsmedarbejder med stærke kommunikationskompetencer
Kollega med bred erfaring inden for kommunikation, forandringskommunikation, der evner at gøre fagsprog forståeligt for alle og det komplekse simpelt søges.

Vil du have ansvaret for Koncern HR’s kommunikation på vores intranet, opbygning og vedligeholdelse af online fællesskaber, kommunikation i forbindelse med forandringer samt implementering af nye koncepter, og endeligt bidrage til employer branding? Er du god til samarbejde med fagspecialister og formulere klare budskaber, er du måske, den vi leder efter. 

 

Bred erfaring inden for kommunikation søges
Koncern HR vil gerne styrke vores kommunikation til DTU’s medarbejdere og organisation. Vi søger derfor en kollega, der kan hjælpe på tværs af Koncern HR med forskelligartede kommunikationsopgaver. Du skal f.eks. omsætte vores fagsprog til klare budskaber og kommunikation i øjenhøjde med vores interessenter, udarbejde kommunikationsplaner i forbindelse med forandringsopgaver og kulturudvikling, udvikle og vedligeholde et DTU online fællesskab inden for diversity, equity and inclusion samt indgå i arbejdet med rekruttering og branding på de sociale medier.

Du skal arbejde tæt sammen med HR-fagspecialister. Og du skal være i tæt dialog med DTU’s kommunikationsafdeling, da Koncern HR’s kommunikation skal være i overensstemmelse med DTU’s overordnede retningslinjer for kommunikation.

Jobbet vil bestå af driftsopgaver såsom opdatering af Koncern HR’s sider på DTU’s intranet. Opdateringen af siderne vil ske med fagligt input fra kolleger, mens du er specialisten i forhold til formuleringer og opsætning. Du vil også skulle bistå kolleger med opdatering af diverse foldere og i øvrigt kommunikationen mellem Koncern HR og resten af DTU.

Derudover vil en stor del af din arbejdsdag gå med sparring og rådgivning af kolleger i Koncern HR omkring kommunikation til interessenter og udarbejdelse af kommunikationsplaner. Flere af dine kolleger i Sekretariatet arbejder som projektledere på organisatoriske forandringsprojekter, hvor der løbende er behov for sparring og hjælp til at udarbejde forandringskommunikation. En del af dette arbejde er også at bidrage til opbygningen af et online fællesskab på DTU og med tiden stå for vedligeholdelsen af det.

 

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Løbende opdatere Koncern HR’s informationssider på DTU’s Intranet

  • Bistå med at formulere af fagtekster til bl.a. intranettet

  • Være ansvarlig for Koncern HR’s kommunikation til resten af DTU, f.eks. om status på udarbejdelse af kontrakter, udmeldelser af deadlines og årshjulsopgaver

  • Rådgive og sparre med HR-kollegaer i forbindelse med kommunikation om organisatoriske forandringsprojekter

  • Løbende samarbejde med DTU’s kommunikationsafdeling

 

Erfaring inden for kommunikation
Du er fagligt dygtig og ambitiøs med dine opgaver. Du er god til at samarbejde og har trives med mange forskellige kommunikationsopgaver. Du er eksperten i HR-kommunikation, og derfor skal du kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med at opbygge online communities. Det er et nyt kommunikationsværktøj vi vil tage i brug for at styrke den organisatoriske dialog. Dialog er et af nøgleordene i DTU’s tilgang til kommunikation og udvikling. Kommunikationen på DTU er på både dansk og engelsk, og det er derfor en væsentlig kompetence, at du kan kommunikere på begge sprog. Af personlige kompetencer skal du have gennemslagskraft, gå-på-mod samt finde motivation i både drifts- og udviklingsopgaver.

 

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

I Koncern HR er vi ca. 80 medarbejdere og 5 ledere, fordelt på faglige sektioner. Du vil blive forankret i HR Sekretariatet, som har ansvaret for HR data, projektledelse og ledelsessekretariatsopgaver. Her er vi i alt 13 medarbejdere og 1 leder. Vi har fokus på et godt kollegialt fællesskab og fleksibilitet ift. din arbejdstilrettelæggelse med bl.a. mulighed for hjemmearbejde.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som specialkonsulent. Dine løn- og ansættelsesvilkår vil være henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2022.

 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 31. maj 2022. Søg stillingen online på www.job.dtu.dk. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Christina Colding Nedergaard på 2712 4533.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. maj

Info

Virksomhed
DTU
Stillingsbetegnelse
Sekretariatsmedarbejder med kommunikationskompetencer
Kontakt
Christina Colding Nedergaard
Telefon: 2712 4533
Website
Indrykningsdato
12-05-2022
Ansøgningsfrist
31. maj
Adresse
DTU
Lyngby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.