Konference- og kommunikationskonsulent

DTU
DTU
Konference- og kommunikationskonsulent til DeiC
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for DeiCs årlige konference med omring 200 deltagere? Motiveres du af intense dage med synlige resultater? Har du erfaring med kommunikation på forskellige platforme, og vil du være med til at drive DeiCs kommunikationsindsats fremad?

Så er nedenstående stilling måske noget for dig!

Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC) er det nationale samarbejde med og mellem universiteterne om levering af digital forskningsinfrastruktur. DeiC's hovedopgaver er levering af Forskningsnettet og tilhørende tjenester, supercomputere, datalagring og data management-tjenester. DeiC koordinerer infrastrukturen og repræsenterer universiteterne i internationale organisationer. Vi formidler viden om international udvikling og muligheder til samarbejdet samt understøtter myndighederne omkring blandt andet strategiudvikling og –implementering. 

Vi søger en konference- og kommunikationskonsulent med det primære ansvar for DeiCs årlige konference, som er en af vores primære kommunikationsaktiviteter, der understøtter det nationale samarbejde og vidensudveksling. Derudover får du ansvaret for eventuelle øvrige events samt varetager en række kommunikationsopgaver i samarbejde med det øvrige kommunikationsteam, sekretariatet og DeiC's teknisk-faglige teams. 

Dine væsentligste opgaver
Din primære opgave bliver at være ansvarlig projektleder for DeiCs årlige konference med blandt andet følgende opgaver

  • Planlægning af program i samarbejde med nedsat programkomité

  • Kontakt til og koordinering med talerne

  • Markedsføring overfor og kontakt til konferencens sponsorer

  • Kommunikation omkring konferencen før, under og efter

  • Den praktiske afvikling af selve konferencen, herunder tilmelding og hotel- og lokalebooking.

Arbejdet varetages i samarbejde med to akademiske medarbejdere og det øvrige kommunikationsteam og med tæt kontakt til ledelsen. 

Derudover er opgaverne

  • Afholdelse af eventuelle øvrige events i løbet af året, herunder at assistere, når vores nordiske samarbejdspartnere NeiC og NORDUnet afholder deres konference i Danmark

  • Samarbejde med det øvrige kommunikationsteam om de løbende kommunikationsopgaver og udvikling af kommunikationsindsatsen, herunder at udarbejde tekst og indhold til web og sociale medier

  • Ansvarlig for DeiCs udstillingsmateriale og merchandise.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse inden for kommunikationsområdet på bachelor- eller kandidatniveau. Du må gerne have nogle års praktisk erfaring på området 

  • Trives i de kaotiske dage op til konferencen og bevarer overblikket, holder hovedet koldt og kan møde kolleger og konferencegæster med et smil 

  • Har erfaring med afholdelse af konferencer eller events

  • Arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og følger aktiviteterne til dørs

  • Sætter dig ind i og formidler tekniske emner i et letforståeligt sprog. Måske har du allerede kendskab til it-branchen eller forskningsverdenen

  • Arbejder godt sammen med mange mennesker med forskellige faglige baggrunde og er opsøgende i forhold til at tage kontakt til alle relevante parter.

 

DeiC
DeiC er en juridisk enhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor alle medarbejdere er ansat på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der varetager en række administrative funktioner for os. Vi er en lille organisation med under 20 ansatte og er fysisk placeret på kontorer på henholdsvis DTU, Aarhus Universitet og enkelte andre lokationer. Vi er vant til at arbejde sammen på tværs via digitale platforme.

Du bliver en del af DeiC's sekretariat, der består af administrationen og kommunikationsteamet.  

 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du indplaceres i henhold til dine kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdssted er i DeiCs lokaler på DTU Campus i Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. maj 2022.  Åbn linket "Søg jobbet her", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Kudsk, på telefon 24 80 12 07.

Du kan læse nærmere om DeiC på vores hjemmeside: https://www.deic.dk/

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. maj

Info

Virksomhed
DTU
Stillingsbetegnelse
Konference- og kommunikationskonsulent
Kontakt
Gitte Kudsk
Telefon: 2480 1207
Website
Indrykningsdato
02-05-2022
Ansøgningsfrist
30. maj
Adresse
DTU
Lyngby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.