Kommunikationskonsulent

DTU
DTU
Kommunikationskonsulent med forståelse for digital infrastruktur og forskning
Kan du formidle teknisk indhold på en letforståelig og engagerende måde? Kan du skabe struktur og overblik på webindhold? Kan du opsøge de gode historier internt og eksternt og sørge for, at de kommer ud på vores forskellige platforme?

Så er nedenstående stilling måske noget for dig!

Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC) er det nationale samarbejde med og mellem universiteterne om levering af digital forskningsinfrastruktur. DeiC's hovedopgaver er levering af Forskningsnettet og tilhørende tjenester, supercomputere, datalagring og data management-tjenester. DeiC koordinerer infrastrukturen og repræsenterer universiteterne i internationale organisationer. Vi formidler viden om international udvikling og muligheder til samarbejdet, og understøtter myndighederne omkring blandt andet strategiudvikling og –implementering. 

Vi søger en kommunikationskonsulent, der har teknisk forståelse, erfaring med formidling på forskellige platforme og medier, og som kan fortælle de gode historier på dansk og engelsk. 

Du vil indgå i et lille kommunikationsteam, hvor der samarbejdes på kryds og tværs om en række forskellige kommunikationsopgaver i tæt forbindelse med sekretariatet og DeiC's teknisk-faglige teams.   Kommunikationsteamet består af yderligere to personer og en tilknyttet webudvikler.

Dine væsentligste opgaver

  • Du bliver den primære ansvarlige for kommunikation for området med forskningsnet og tjenester og datamanagement i samarbejde med de relevante parter

  • Du skal aktivt medvirke til at formidle resultater og historier fra DeiC’s deltagelse i internationale projekter og aktiviteter, herunder samarbejde med internationale kolleger i projekterne

  • Du producerer og opdaterer indhold på vores digitale medier, hjemmeside, nyhedsbrev og SoMe i samarbejde med det øvrige kommunikationsteam

  • Du er med til at sikre, at DeiC’s eksterne kommunikation er professionel, struktureret og engagerende.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse inden for kommunikationsområdet på bachelor- eller kandidatniveau. Du må gerne have nogle års praktisk erfaring på området.

  • Kan sætte dig ind i og formidle teknisk tunge emner i et letforståeligt sprog. Måske har du allerede kendskab til IT-branchen eller forskningsverdenen

  • Har dokumenteret erfaring med formidling på dansk og engelsk, og også meget gerne med forskningsformidling og/eller information om digital infrastruktur 

  • Har erfaring med informationsarkitektur og opsætning af informationsstruktur og navigering på websites, SEO og informationsflow 

  • Kan lide en hverdag med mange forskellige aktiviteter, hvor du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og følger aktiviteterne til dørs

  • Arbejder godt sammen med mange mennesker med forskellig faglig baggrund og aktivt tager kontakt til alle relevante parter i forbindelse med dine historier og opgaver.

 

DeiC
DeiC er en juridisk enhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor alle medarbejdere er ansat på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der varetager en række administrative funktioner for os. Vi er en lille organisation med under 20 ansatte og er fysisk placeret på kontorer på henholdsvis DTU, Aarhus Universitet og enkelte andre lokationer. Vi er vant til at arbejde sammen på tværs via digitale platforme.

Du bliver en del af DeiC's sekretariat, der består af administrationen og kommunikationsteamet.  

 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du indplaceres i henhold til dine kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdssted er i DeiCs lokaler på DTU Campus i Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. maj 2022.  Åbn linket "Søg jobbet her", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Kudsk, på telefon 24 80 12 07.

Du kan læse nærmere om DeiC på vores hjemmeside: https://www.deic.dk/

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. maj

Info

Virksomhed
DTU
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Gitte Kudsk
Telefon: 2480 1207
Website
Indrykningsdato
02-05-2022
Ansøgningsfrist
30. maj
Adresse
DTU
Lyngby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.