Fagredaktør

DM
DM
Fagredaktør til grøn satsning i DM
Har du solid erfaring med at dække natur, miljø og fødevarer som stofområde og trives du med at formidle kompleks faglig viden til en dedikeret målgruppe?
Så er du måske vores nye skrivende fagredaktør for en ny satsning inden for det grønne område – en markant faglig profil og et medie målrettet de medlemmer, der arbejder inden for natur, miljø, fødevarer, bymiljø, landbrug, bioteknologi, skov og landskab. 

Som fagredaktør får du det redaktionelle ansvar for kommunikationen til vores grønne medlemmer samtidig med, at du også selv er skrivende til målgruppen. I samarbejde med dine skrivende kolleger sikrer du fagligt indhold af høj kvalitet, uanset om det er i nyhedsbreve, magasin eller på sociale medier.  

En helt central del af stillingen er desuden at udvikle nye indholdsformater og tilrettelægge det rette mix på tværs af DM’s digitale platforme og medier, så medlemmerne oplever segmenteret og relevant kommunikation i deres foretrukne kontaktpunkt med DM. Arbejdet med tilrettelæggelse og distribution vil ske i tæt samarbejde med vores analyse- og medieteam og vil i høj grad være drevet af databaserede indsigter i medlemmernes situation, adfærd og præferencer.

Din profil
  • Du har en relevant uddannelse inden for kommunikation eller journalistisk

  • Du har en baggrund som redaktør eller videnskabsjournalist

  • Du har solid erfaring med det grønne område og naturvidenskabeligt stof

  • Du har erfaring med print, men har også en progressiv tilgang og stor indsigt i den digitale medieudvikling og de muligheder den rummer

  • Du har erfaring som journalist og kan coache både kolleger og freelancere

  • Du er struktureret, rolig og forstår værdien af god planlægning

  • Du er en udpræget teamplayer, som er god til og optaget af at sikre et godt samarbejde i teamet og på tværs af organisationen.

Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og varierende arbejdsopgaver. Du bliver en del af Kommunikations- og marketingafdelingen, hvor 35 dygtige medarbejdere arbejder tæt sammen om at lave god kommunikation og services til DM’s eksisterende og potentielle medlemmer. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat 1. januar 2022.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold efter intern AC-overenskomst.

Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikation- og marketingschef Ilse Lærke Kristensen på ikr@dm.dk.

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Lise Ryberg Hoffmann på telefon 38 15 67 20 eller lh@dm.dk.

Send din ansøgning med cv og eksamenspapirer til os på nedenstående link senest den 7. november 2021 kl. 23.59

Om DM
DM er en fagforening, der sammen med over 60.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 7. november

Frist: 7. november

Info

Virksomhed
DM
Stillingsbetegnelse
Fagredaktør
Kontakt
Ilse Lærke Kristensen
ikr@dm.dk
Website
Indrykningsdato
09-10-2021
Ansøgningsfrist
7. november
Adresse
DM
Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.