Praktikant

DLG
DLG
Praktikant (lønnet) til DLG koncernkommunikation
Er du ambitiøs, nysgerrig og idérig? Skriver du godt og hurtigt? Ved du, hvordan man skaber indhold tilpasset mange forskellige interne og eksterne kommunikationsflader? Tør du sige din mening? Og vil du være med til at præge mediedagsordenen på vegne af én af Danmarks største koncerner?
Vi tilbyder et lønnet praktikophold i kommunikationsafdelingen i en international virksomhed, hvor du får mulighed for at opnå værdifuld erfaring inden for kommunikation og bæredygtighed. Du vil blive en integreret del af et team, der løser mange forskellige kommunikationsopgaver. Du vil deltage i arbejdet på lige fod med afdelingens andre medarbejdere, ikke mindst i forbindelse med årsregnskabet og vores arbejde med bæredygtighed.
 
Dine opgaver
Du vil løse både ad hoc- og kommunikationsopgaver til interne og eksterne interessenter. Dine egne opgaver inkluderer:
  • Udarbejdelse af artikler til nyhedsbreve, intranet samt presse
  • Indholdsproduktion samt kreativ udvikling til sociale medier (Facebook, LinkedIn og Instagram)
  • Deltagelse i større projekt om kommunikation af bæredygtighed
  • Forretningssupport
  • Drift og udvikling af DLG.dk
  • Opsætning af tekster
  • Ad hoc-opgaver
 
Dine kvalifikationer
Den idéelle kandidat:
  • Er i gang med kommunikationsfaglig videregående uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau
  • Skriver fremragende, fejlfrit og korrekt på dansk og engelsk – evt. også på tysk
  • Har viden om eller interesse for erhvervsforhold, især landbrugs- og fødevareområdet
  • Har stor interesse for bæredygtighed og CSR
  • Kan arbejde selvstændigt og evner at formidle til tider komplekst stof
  • Kan lide at arbejde med sociale medier – både praktisk og strategisk
  • Er udadvendt, er god til at skabe relationer og tør sige din mening
  • Er loyal, engageret og har en god dømmekraft og sund fornuft
     
Vi tilbyder
Et lønnet praktikophold (1. september – 31. december 2019) i en afdeling med ambitioner og en uformel omgangstone præget af vidensdeling og samarbejde på tværs. Du bliver en del af et lille, men skarpt hold, hvor vi stiller krav til hinanden og har det sjovt samtidig.
 
Praktikopholdet er med start fra 1. september 2019, men den rette kandidat kan begynde tidligere – indledningsvist som studentermedhjælper 15 timer/ugen. Efter praktikopholdet er ovre regner vi med at tilbyde dig fast ansættelse som studentermedhjælper. Arbejdsstedet er på Axelborg i København.
 
Interesseret?
Send din ansøgning og CV allerede i dag via nedenstående ansøgningslink. Ansøgningsfristen er 27. maj 2019. Vi kører samtaler løbende med henblik på snarest muligt tiltrædelse. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte kommunikationschef Kåre Ghisler Fuglsbjerg på mobil: 2539 0106 eller kfu@dlg.dk
 
Om DLG
DLG er et af Europas største landbrugsselskaber med en omsætning på 49 mia. kr., aktiviteter i 18 lande og 6.000 medarbejdere. DLG er et andelsselskab, der er ejet af danske landmænd. Vores grundlæggende forpligtelse er at styrke kunder og ejeres konkurrenceevne. Det gør vi ved konstant at udvikle vores tre kerneforretningsområder: Agribusiness, Premix & Nutrition og Energy & Retail.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 27. maj

Info

Virksomhed
DLG
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Kåre Ghisler Fuglsbjerg
Telefon: 2539 0106
Website
Indrykningsdato
13-05-2019
Ansøgningsfrist
27. maj
Adresse
DLG
Axelborg
1609 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.